Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

SJØMANDSSKAB OG SMAAHANDEL 325 op fra dækket saa tidlig som mulig og faa eget skib at føre. Han la sig derfor ogsaa sterkt efter det engelske sprog i fuld forstaaelse av sprogkundskapernes betydning for hans fremtid. — Senere som skip- per kom han i utlandet op i en proces, som han tapte. Den blev ført i Frankrig, og Foyn var aldeles ukjendt med sproget. Saa reiste han til Frankrig og sprænglæste fransk et halvt aar. Det kunde bli nyt- tig, tænkte Foyn. Han hadde tidlig sat sig i hodet, at han skulde tjene penge, mange penge, og allerede i 24aarsalderen finder vi ham som skipper efter i en aarrække at ha faret som styrmand. Som skipper øket han sine indtægter ganske betydelig ved at drive alskens smaahandel. Han kjøpte i utlandet varer av forskjellig slags og omsatte saa disse med god fortjeneste i smaabyerne langs kysten hjemme. Han var i det hele vistnok en overmaate dygtig sjømand, energisk og paagaaende, men ogsaa paapasselig og forsigtig. Han la sig litt efter litt op en del penge, og med hans urolige aand er det let at skjønne, at han ikke i længden nøiet sig med at gaa i de almindelige kjendte spor, men at han hadde øinene med sig efter noget nyt, hvor der kunde være større muligheter for at tjene penge og for at finde et virkefelt, som i større utstrækning kunde fylde hans søkende sind. Ishavsfangst dreves dengang ikke i større utstrækning fra Norge. Derimot hadde hollændere og cngelskmænd, skotter og tyskere i læn- gere tid drevet efter hval i disse trakter, — og senere, da hvalen be- gyndte at avta, hadde man lagt sig efter sæl og andet, som kunde ha nogen værdi. Det hele var liksom paa retur, og der var liten plan- mæssighet over bedriften. Fra det nordlige Norge seilte ogsaa nogen smaaskuter ut efter sæl og for at drive anden smaafangst. Ishavets store fangsttid tilhørte allerede historien. Saa i 1844 finder vi Svend Foyn paa ishavstur. Han hadde for- lab sin førerplass i den almindelige koffardifart og tat plass som al- mindelig mand ombord i _en liten ishavsskute fra Hammerfest. Det er let at skjønne, at han nu atter er ute for at lære noget, og med skipper Mikkelsen reiser han nu langs iskanten fra Spitzbergen og vestover og plukker op sæl paa isf lakene. Det gik overmaate smaat. Utbyttet blev ringe, Mikkelsen solgte baade skib og ladning og gav det hele op. Men Foyn hadde set forholdene an paa første haand og lagt sine planer. Nu vilde han begynde. Hans praktiske sans og skarpe blik for realiteter opdaget øieblikke- lig, at ishavets særegne forhold og den inaate, hvorpaa sælen her op-