Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

328 SVEND FOYN tvebit og trak to hval op med én gang, og saa svære kræfter var der i disse mennesketroll, at dc ganske let kunde ta to hval og binde sam- men ved halen og hænge op paa fiskehjellen — ja like let som en al- mindelig fisker hænger op to stakkars torsk. Der er noget betegnende i det gamle sagn. Naar mennesket tar naturens vældige kræfter i sin tjeneste, saa biir det jætten som haancl- terer hval som smaafisk, og det er dette , Svend Foyn har gjort. Paa sine turer til og fra Ishavet efter sæl hadde Foyn lagt merke til den store mængde av hval, som til bestemte aarstider tumlet sig i strømsetningerne langs Norges kyst. Han skriver selv*): »Min opmerksonihet henvendtes paa den mængde hval, som fandtes ved vor kyst. Hvalen er et skadedyr, hvorav folket ikke har den ringeste gagn eller nytte; tvertimot forstyrrer den ofte baatfiskerne i deres fiskeri og fremkalder enkelte gange baade fisker- baates og mandskapers forlis.« Tidligere tiders fangstmetode kunde Foyn ikke bruke. Da gik jag- ten efter grønlandshval og nordkaper, plumpe, forholdsvis langsomme dyr med et tykt speklag, saa de holdt sig flyt ende efterat være dræpt. Nu gjalt det de slanke og hurtige finhvaler, hvis spæklag ikke var tilstrækkelig til at holde det dræpte dyr fly tende. Her maatte en hel ny fangstmaate til, — der maatte gjøres en række opfindelser, som muliggjorde den nye bedrift. Svend Foyn har fra begyndelsen av havt øie for dette. Han skjønte, det nyttet ikke at angripe disse dyr fra langsomme robaate, derfor undfanget han ideen til sin »hvalbaat«, -—- og da han mente, haancl- harpuner og gammeldags bombelanser var aldeles forkastelige an- grepsvaapen, kom han paa dette med granatharpunen, som egentlig skulde bli hans livs største opfindelse, og som i virkeligheden har mulig- gjort fangsten efter finhvalerne fra verdenshav til verdenshav. Men før han naadde saa langt, hadde han et uhyre arbeide foran sig. Hans ide var klar nok: Han vilde skyte hvalen fast med har- puner og saa dræpe det vældige dyr ved granater. Men. hvordan ut- skyte disse redskaper — og hvorledes anbringe dem i forhold til hver- andre! Han skriver selv om den første begyndelse: »Paa Nylands verk- sted lot jeg i 1863 bygge en dampbaat, kaldet »Spes & Fides«, hvor- med jeg avgik 1864 med 16 mands besætning, flinke og villige folk. Vi havde 7 hvalkanoner paa bakken, saa vi kunde gi hver hval 4 skud, 2 harpunskud og 2 granatskud. Da dette viste sig at være Corlitet, ) Dette og flere av hans breve er citeret efter H. B. Klæboes: Svend Foyn, et mindeskrift.