Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

46 THOMAS ALVA EDISON Ba tchelorjæsendc ved de første Kultraadslamper. dog ikke været forgæves. De stærke Luftfortyndinger, som han under Anvendelse af Kviksølvpumper stadig drev videre, kom i høj Grad til Nytte ved Kultraadslamperne. I Efteraaret 1879 fik Edison endelig fremstillet en brugbar Lampe. En Sytraad blev bøjet i Hesteskoform, forkullet og i ledende Forbin- delse med ydre Ledningstraade anbragt i en Glasbeholder, som ud- pumpedes til en Fortyndingsgrad af en Milliontedel af en Atmosfære og derefter tilsmeltedes. Men det var en haard Taalmodighedsprøve, Edison og hans Mænd blev sat paa, inden det lykkedes at faa Lampen færdig til Prøve. Edison har i Følge en Biografi af Jones skildret de afgø- rende Forsøg med Sytraaden paa føl- gende Maade: »Hele Natten ar- bejdede min Assi- stent Batchelor ved min Side. Den næ- ste Dag og den næ- ste Nat igen ligesaa. I den Tid havde vi af en hel Rulle Sy- traad faaet frem- stillet en enkelt Kulti aacl. Vi maatte nu bringe den til Glasblæserens Hus. Med den yderste Forsigtighed tog Batchelor det kostbare Kul, og jeg fulgte efter ham, som om jeg bevogtede en mægtig Skat. Til vor Ærgrelse gik Kultraaden i Stykker, just som vi naaede Glasblæ- serens Arbejdsplads. Vi gik tilbage til Laboratoriet og begyndte at arbejde paany. Det blev langt ud paa Eftermiddagen, inden vi fik fremstillet en ny Kultraad, som atter brast ved, at en Skruetrækker faldt ned paa den. Men. vi tog fat igen, og inden det blev Nat, var Kultraaden fuldført og indsat i Lampen. Denne blev udpumpet og til- smeltet; hvorefter vi sendte Strømmen gennem Traaden, og vore Øjne saa det Syn, vi saa længe havde higet efter.« Naturligvis iagttog de i største Spænding Traadens Opførsel under Strømmens Paavirkning. De gav den først kun en svag Strøm, og satte derefter Strømstyrken op, indtil Traaden udsendte et kraftigt Lys. I alt holdt den Strømmen ud i over 40 Timer — et mægtigt Fremskridt