Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

UDRUSTNING AF EKSPEDITIONER EFTER PLANTEFIBRE 47 fra de tidligere Forsøg, ved hvilke 15 Minutter havde været Højde- punktet. Edison følte, at Sejren nu var vundet; men naturligvis stod der meget tilbage, inden man naaede fra den overmaade skrøbelige Kultraad til én, der var saa meget sejgere, at den lod sig behandle under en virkelig Fabrikation i større Stil, og saa meget holdbarere, at der kunde være Tale om at anvende den i Praksis. Edison, der til Oktober 1897, da det nævnte Forsøg fandt Sted, havde anvéndt ca. 40 000 Dollars paa shie Eksperimenter med elek- trisk Lys, satte nu dobbelt Kraft paa og prøvede at forkulle saa at sige alt, hvad han kunde faa fat paa. Tegnepapir, Skrivepapir, Filtrerpapir, Karton, Papir mættet med Tjære, alle Slags Traade, Traade indgnedne med Lampesod, Bomuld dyppet i kogende Tjære, Lampevæger, Tjære og Sod blandet med Kridt, Kokosfibre, talrige Træsorter, Kork, Fibre af Hør, Halm, Sukkerrør, Bambus o .s, v. I Tidens Løb undersøgte han Fibre af ikke mindre end 6000 forskellige Plantearter. Bambusfibre var det, han blev staaende ved; men for at finde den bedste Bambusart sendte lian i de følgende Aar en Række Ekspeditio- ner til forskellige Egne af Verden. I 1880 drog W. H. Moore til Kina og Japan, i hvilket sidste Land, han fandt en udmærket Bambusfiber, som gennem mange Aar blev benyttet i Lamperne. Samme Aar blev J. C. Brauner sendt til Brasilien, hvor han gennemrejste ca. 3000 Kilo- meter. En tredje Ekspedition gik til Kuba og Jamaica. En fjerde, der rejste fra New York i 1887 under Ledelse af Me Gowan og C. F. Ha- rrington. gennemrejste andre Dele af Sydamerika. Snart efter Udsendelsen af disse to Mænd fik Edison en Lærer Ja- mes Ricalton til at drage til Ostindien efter Plantefibre. Ricalton har senere fortalt om sit Møde med Edison, der havde bedt ham om at komme til sig. »Jeg ønsker en Mand, der kan undersøge Østens Tropeskove for at finde en bedre Fiber til min Lampe,« sagde Edison, »og jeg haaber, at en saadan Fiber kan findes indenfor Palme- eller Bambusfamilien. Hvad vilde De synes om det Hverv?« Idet jeg indrettede mit Svar efter hans Kærlighed til Kortfattethed og Hurtighed, sagde jeg: »Det vilde passe mig godt.« »Kan De rejse i Morgen?« var Edisons næste Spørgsmaal. »Jeg maa først bede Skolekommissionen om Orlov og skaffe en Vikar for den Tid jeg er borte. Hvor længe vil det blive?« »Hvordan skulde jeg kunne sige det? Maaske et halvt Aar, maaske fem Aar; men De maa finde Fibren.« Da Ricalton et Aar efter at han var rejst ud mod Vest, vendte til- bage fra Øst og meldte sig hos Edison, strakte denne Haanden ud og