Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

48 THOMAS ALVA EDISON spurgte med et venligt Smil: »Fandt De det?« Da Ricalton svarede, at lian mente, det var lykkedes, men. at Edison selv maatte dømme derom, svarede denne, at der nu næppe mere vilde blive Brug for Bam- busfibre, da han havde fremstillet kunstige Traade, der viste sig til- fredsstillende. Disse Foretagender giver et stærkt Udtryk for den Haardnakket- hed, hvormed Edison forfulgte sit Maal, hans kraftige Beslutning om at vende hver Sten, uder hvilken der var blot nogen Mulighed for at * finde det, han søgte. At de store Udgifter’ for de fleste af Ekspeditio- nernes Vedkommende ikke gav noget Udbytte, tog Edison sig ikke nær. Fejlslag ærgrede ham aldrig. En af hans Medarbejdere, Dr. Ache- son, fortæller, at han en Gang stod og beklagede sig over et mislykket Eksperiment, da Edison traadte ind i Laboratoriet. Da Edison havde hørt, hvad det drejede sig om, bemærkede han, at han altid betragtede et Eksperiment som vellykket; selv om det ikke gav det ventede Re- sultat, klarede det Atmosfæren og gav Vejledning med Hensyn til det følgende Arbejde. Ved en senere Lejlighed, da han arbejdede paa sin Nikkelakkumulator og havde udført flere tusind Forsøg uden at naa sit Maal, sagde en af hans Venner til ham. »Det maa være harmeligt, at det vældige Arbejde De har sat ind paa Sågen, ikke har givet noget som helst Resultat.« »Ingen Resultater, hvad mener De Mand?« udbrød Edison, »jeg har faaet Masser af Resultater! Jeg véd nu om tusind Ting, at de ikke kan bruges!« • Vi maa imidlertid vende tilbage til Glødelampens første Tid. Allerede inden Udgangen af 1879 var der fremstillet flere hundrede Lamper (med forkullet Papir), som blev anbragt i Laboratoriet og andre Bygninger i Menlo samt paa Vejene, og efter at »New York He- rald« havde indeholdt en stor Artikel om Edisons nye Sejr, strømmede Folk fra New York ud til Menlo i saadanne Mængder, at der maatte løbe Ekstratog. Imidlertid arbejdede Edison og hans Hjælpere ikke blot paa at for- bedre Lamperne, men ogsaa paa at tilvejebringe bedre Maskiner til Fremstilling af den. elektriske Strøm og paa at udvikle et fuldstændigt . System for Strømmens Fordeling. Den Virksomhed, som i disse Aar havde sit Centrum i Menlo Park og derfra strakte sig ud over Verden, har næppe noget Sidestykke i * Teknikkens Historie. Af epokegørende Betydning blev den, idet den skabte den faste Grundvold for Stærkstrømsteknikken. Imponerende I var den ved den uhyre Sum af Opgaver, der blev løst, af Arbejde, der blev udført. Og højst tiltrækkende formede den sig ved den Iver og