Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

EDISONS ARBEJDSEVNE 51 Men selv om Edison ikke direkte har fremmet selvstændig Opfind- somhed hos andre, er der fra hans Værksteder og Laboratorier udgaaet mange Mænd, der har faaet betydningsfulde ledende Stillinger under de senere Aartiers storslaaede elektrotekniske Udvikling. Ved hans Værksted i Newark arbejdede saaledes Tyskeren Schuckert, som senere ved Nürnberg grundlagde elektriske Værker, der blev de tredjestørste i Tyskland, og en anden Tysker Sigmund Bergmann, der blev Chef for og Hovedejer af elektriske Værker i Berlin med 10 000 Arbejdere. Og da det Storværk, som forberedtes i Menlo Park, for Alvor skulde føres ud i Livet, blev Edisons Stab anbragt i ansvarsfulde ledende Stil- linger i Amerika og andre Lande. John Kruesi blev teknisk Chef først for en Fabrik til Fremstilling af Kabelrør m. m. i New York, senere for »General Electric Works« i Schenectady, Batchelor kom til at fore- staa Oprettelsen af det første elektriske Lysanlæg i Frankrig o. s. v. Paa sit Laboratorium var Edison ikke blot Lederen, men tillige den flittigste og ihærdigste Arbejder. Upton siger om ham: »Jeg har ofte følt, at Edison ikke kunde forstaa, at andre Mænds Kræfter havde deres Begrænsning, fordi hans egen legemlige og sjælelige Udholden- hed syntes at være uden Grænser. Han kunde arbejde saa længe han vilde i ét Træk, og Søvnen stod fuldstændig under hans Herredømme. Hans Søvn kom altid i et Nu, og den var dyb og vederkvægende. Han har fortalt mig, at han aldrig drømte«. Hvad Tid paa Dagen det var, brød han sig ikke om. Han tog lige saa gærne sin Søvn midt paa Dagen som midt om Natten, ja han syn- tes endogsaa at foretrække Nattens Timer til sit Opfinderarbejde. Ofte lagde han sig Kl. 3—4 om Morgenen paa et Bord i Laboratoriet og faldt med et Par Bøger som Hovedpude i dyb Søvn. At den voldsomme Energi, hvormed Edison førte Kampen mod alle Vanskeligheder, og da særlig hans Tilbøjelighed til at tage Natten i Brug, stillede overmaade haar de Krav til hans Hjælperes Arbejds- kraft, er sikkert nok; men man maa dog ikke heraf slutte, at de blev Arbejdstrælle. Edison forstod ikke blot at bringe Jernbanefart i Ar- bejdet, men. ogsaa at faa det til at gaa med Liv og Lyst. I de travle Nætter sørgede han for, at der blev bragt Forfriskninger til Labora- toriet, og naar de kom, stansede Arbejdet, mens alle samledes til Maaltidet. Dette endte altid med en god Cigar, og morsomme Historier, Musik og Sang, Spøg og Løjer skabte en fornøjelig, kammeratlig Stem- ning, der bragte selv de strængeste Arbejdstider i Menlo til at staa i et skønt og uforglemmeligt Lys for alle Deltagerne. Edison gik selv ofte til et Orgel, der var opstillet paa Laboratoriet, 4*