Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

52 THOMAS ALVA EDISON og spillede simple Melodier derpaa, hvorefter han kom tilbage og del- tog i al Slags Spøg. Han tog aldrig de andre ilde op, naar de lod Spø- gen gaa ud over ham selv, og dette var en ret taknemlig Opgave, fordi Arbejdet optog hans Sind saa fuldstændig; at han blev yderst glemsom overfor uvedkommende ydre Smaating. Herom gaar der mange Anek- doter. En Gang, fortælles der, var Edison faldet i Søvn, da hans Frokost blev bragt ind, og Batchelor ombyttede saa denne med Resterne af sit eget Maaltid; da Edison vaagnede kastede han et noget forundret Blik paa Frokostresterne, men gav sig derefter til at arbejde videre. En anden Gang, da hans Hjælpere syntes, at Arbejdet trak for længe ud, saa en af dem sit Snit til at stille Uret nogle Timer frem med det Resultat, at Edison forbløffet over at Klokken var blevet saa mange, gav dem fri. Han fortæller selv med Humor og Selvironi, hvorledes det en Gang senere i Tiden gik med hans Cigarer. Det var blevet Skik at hjemsøge den Cigarkasse, han havde staaende i sin Pult, saa at den i Reglen blev tømt paa en Dagstid eller to; det hjalp ikke en Gang at han laasede Pulten af; det var hans Mekanikere en let Sag at aabne Laasen. Saa lovede en Ven, hvem han fortalte om Cigarernes Skæbne, at han skulde skaffe ham en Kasse Cigarer, der indeholdt saa rigeligt af Haar, gammelt Papir o. desl., at der ikke skulde blive mange Lieb- havere til dem. Edison glemte Samtalen, indtil samme Ven et Par Maa- neder senere spurgte, hvorledes det var gaaet med Cigarerne. Det op- klaredes saa, at en Kasse med de omtalte Cigarer var blevet sendt til ham og anbragt i hans Pult, og han havde nu selv røget dem allesammen. Det irregulære Forbrug var nemlig ophørt, da det hurtigt var blevet bekendt, at Cigarerne ikke duede. Upton siger om Edison: »Jeg har ofte haft det Indtryk, at han med Vilje bragte sig selv i Forlegenhed ved for tidlig Offentliggørelse eller paa anden Maade, saa at han blev kraftigt ansporet til at bringe sig ud af Forlegenheden igen«. I hvert Fald stod der, da Meddelesen om det nye Edisonlys sendtes ud i Verden, vakte store Forventninger og bragte Gasaktierne til at falde i Kurs, saa meget tilbage at gøre, inden det kunde faa praktisk Betydning, at det ikke var underligt, at mange kyndige Mænd nærede stor Mistillid til Sagen og talte ret haarde Ord mod de Edison’ske Løfter og Fantasier. Men Edisons Geni gav ham baade Modet og Retten til at love mere, end det syntes muligt at holde. Fra en senere Tid fortæller Edison selv, hvorledes den sindige og samvittighedsfulde John Kruesi, naar han var med ved Forhand- linger om nye elektriske Anlæg, højlydt protesterede, saa snart Che-