Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
KAMP MOD ELEKTRIKERES FORDOMME 53 ferne gav Kunderne Løfter om noget, Kruesi ikke turde paatage sig at realisere. Overfor Kruesis Betænkeligheder over, at det, der blev sagt, ikke passede, bemærkede Edison: »Vi siger altid Sandhed. Det kan være Fremtidssandhed, men Sandhed er det.« Hvad det elektriske Lys angik, lykkedes det ham i Løbet af faa Aar at gøre sine frække Fremtidssandhecler til livskraftige Nutidssand- heder, som alle maatte bøje sig for. Fremragende Elektroteknikere som Englænderen W. H. Preece og Franskmanden Grev du Moncel, der havde staaet ham haardt imod, erkendte, at han havde opfyldt de 3 Løfter, de havde betegnet som uforsvarlige. I nogle Tilfælde var det blot indbildte Vanskeligheder, Edison be- sejrede. Ud fra Betragtninger over, at et galvanisk Batteri gav den største Strømstyrke, naar Ledningsmodstanden ude i den ydre Strøm- kreds, var den samme som inde i Batteriet, opstillede saaledes mange den Sætning, at Modstandene i en Dynamo og den tilhørende ydre Strømkreds skulde være lige store, og man kunde da ikke naa til højere Nytteforhold end 50 Procent. Til Dels ud fra dette urigtige Synspunkt byggede man Dynamoer, som gav meget daarligt Nytteforhold. En Kommission, der var udnævnt af Franklin-Instituttet, havde saaledes prist Grammes Maskine som »den mest økonomiske Maskine til Omsæt- ning af mekanisk Arbejde i Elektricitet; den udnytter i Lysbuen fra 38 til 41 Procent af den frembragte Arbejdskraft, efter at der er gjort Fradrag for Gnidningsmodstanden og Luftmodstanden«. Et saa lavt Nytteforhold kunde Edison ikke nøjes med. Han erklærede, at han ikke vilde bygge et System, hvor de ydre og indre Modstande var lige store, men tværtimod sørge for, at der var en stor ydre og en lav indre Modstand; det var hans Hensigt at sælge Kraften udenfor Elektricitets- værket i Stedet for at lad© don gaa til Spild© i Dynamo og Ledning©!1, hvor den ikke gav nogen Indtægt. I hine Dage var den Kunst at konstruere Dynamoer nærmest en Navigation paa ukendt Hav uden Ledefyr. De almindelige matemati- ske Teorier blev først senere opstillede af Hopkinson, Kapp o. a. Edi- son maatte arbejde sig frem ledet af sin sunde Sans, sin Opfindsomhed, Uptons Beregninger og sit eget Skøn. Da Upton i Oktober 1879 i »Scientific American« beskrev Edisons nye Dynamo og fremsatte Edisons Anskuelser, skrev en bekendt Dy- namofabrikant en Artikel, hvori han hævdede, at de fremsatte Paa- stande var saa aabenlyst absurde, at de røbede en fuldstændig Mangel paa Kundskaber om elektriske Strømkredse og de ledende Principper for Konstruktionen af elektriske Maskiner, ja, at det var en fysisk og