Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
54 THOMAS ALVA EDISON
matematisk Umulighed at naa et Nytteforhold af 90 Procent, som
angivet af Upton. Fabrikanten blev straks efter sekunderet af en anden
Sagkyndig, der ligeledes erklærede, at 50 Procent af den anvendte
Energi nødvendigvis maatte gaa tabt i Dynamoen; han beklagede
dybt, at en Mand, der havde udrettet saa store Ting for Telegrafen og
Telefonen, kunde stille sit videnskabelige Ry i den Grad paa Spil, ved
at tillade sine Venner at fremsætte saadanne Taabeligheder som dem,
Uptons Artikel indeholdt. Man ser heraf, hvor dybt indgroede de For-
domme var, Edison paa dette Omraade kæmpede med og besejrede.
Baade Dynamoen og Kultraadslampen var enkelte Led i hele det
System Edison maatte planlægge og udforme i alle dets Detailler for
at muliggøre Glødelysets Fremtrængen. Først naar man betænker dette,
forstaar man ret, hvilket Storværk det var, han havde taget sig paa.
Om den Maade, hvorpaa han udførte det, udtalte Emil Rathenau, Le-
deren af det store »Allgemeine Electricitätsgesellschaft« ved en Fest i
1908: »Edisons System for elektrisk Belysning var saa smukt planlagt
ned til de mindste Detailler og saa omhyggeligt udført, som om det havde
været prøvet i Aartier i forskellige Byer. Der manglede hverken Lampe-
sokler, Strømafbrydere, Smeltesikringer, Lampeholdere eller andet af
det Tilbehør, der krævedes til at gøre Installationen fuldt færdig, og
Strømmens Frembringelse og Regulering, Ledningsanlæggene med For-
delingskasser, Hustilslutningerne, Maalerne o. s. v. frembød overalt
Vidnesbyrd om forbløffende Dygtighed og enestaaende Geni.«
En af de smukkeste af hans Idéer var maaske Indførelsen af de
saakaldte Fødepunkter. Da Edison begyndte at fremsætte Planer til
et stort Centralanlæg i New York, beviste de mest sagkyndige Elek-
trikere, at et saadant Foretagende vilde være økonomisk uigennem-
førligt allerede paa Grund af de uhyre Mængder Kobber, der vilde med-
gaa til Ledningerne. Edison selv havde naturligvis ogsaa anstillet sine
Beregninger, og han var derved gaaet meget grundigt til Værks. For
at danne sig et Skøn over, hvor stort Elektricitetsforbruget vilde blive
i forskellige Bygningskaréer indenfor Anlæggets Omraade, havde han
i nogen Tid ladet Folk gaa rundt og undersøge, hvor mange Gasblus
der brændte i Døgnets forskellige Timer, og paa Grundlag af disse
Oplysninger lod han udføre Oversigtskort over Ledningsnettet. Han
havde da ogsaa fundet, at Hovedledningerne vilde blive saa tykke, at
Udgiften til Kobber blev urimelig stor. Men i Stedet for deraf at drage
den Slutning, at Foretagendet maatte opgives, gav han sig til at speku-
lere over Midler til at kaste de ugunstige Beregninger over Ende, og
da de andre beklagende eller triumferende paaviste, at hans Planer