Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

EDISONS ARBEJDSMETODE 67 gen af en. Jærn-Nikkelakkumulator. Overfor den ældre Blyakkumula- tor havde han altid stillet sig ret skeptisk. »Den bedste Akkumulator,« sagde han gærne, »er en Ton Kul.« Men da Blyakkumulatoren efter- haanden trods alle sine Mangler vandt Udbredelse ved de almindelige elektriske Lysanlæg, fattede Edison omtrent ved det ny Aarhundredes Begyndelse den Beslutning, at tilvejebringe et bedre Akkumulator- batteri. »Jeg kan ikke tio,« sagde han til en af sine Venner, »at Naturen vil være saa u elskværdig at bevare Hemmeligheden ved et godt Ak- kumulatorbatteri, hvis man alvorligt giver sig paa Jagt efter den. Nu vil jeg gaa paa Jagt.« Og nu begyndte der paa Orange-Laboratoriet en Søgen og en Jagen i Naturens Rige, som mindede om den Søgen efter Materiale til Kul- traade, Edison, i sin Tid havde sat i Gang i Menlo, men som antog endnu større Dimensioner, fordi Edison nu havde endnu større Midler til sin Raadighed. En af hans Medarbejdere, der blev spurgt om, hvor mange Eksperimenter, der var blevet udført under Arbejdet paa Edison- akkumulatoren, svarede: »Gud alene véd det. Vi plejede at betegne Eksperimenterne med Numre fra 1 til 10 000, og naar vi kom op til 10 000, begyndte vi med 1 igen og saa fremdeles. Hvor mange Serier vi kom igennem véd jeg ikke.« Forsøgene gik bl. a. ud paa at finde de bedst egnede Stoffer, og mange blev prøvet igennem, inden Edison — ligesom Svenskeren Jung- ner — blev staaen.de ved Jærn og Nikkel som de bedst egnede. Maaske kunde en Kemiker med dybere gaaende videnskabelig Indsigt end Edi- ■son, have sparet mange af Forsøgene og derved kommet hurtigere paa rette Vej, men Edison lod sig ikke let holde tilbage fra at prøve en Ting, fordi Videnskaben sagde, at det var unyttigt, og som andetsteds nævnt ansaa han ikke sine mange forgæves Forsøg for spildte. Naturligvis var det dog ikke en rent planløs Gennemprøven af alt, hvad han fik i Haanden. Han lod sig lede baade af Ræsonnementer og af den omfattende kemiske Viden, han og hans Medarbejdere sad inde med, eller som han kunde øse af Haandbøger. En saadan Haandbog, Watts Dictionary of Chemistry, havde han altid i Nærheden, og naar han skulde tage sig en Lur i Laboratoriet, brugte han gærne nogle Bind af den som Hovedpude, og det hævdedes almindeligt i Laboratoriet, at han under Søvnen optog dets Indhold; thi naar han vaagnede, strøm- mede der nye Idéer fra hans Hjærne. Efter at han først var kommet paa det rette Spor, har Størstedelen af Forsøgene sikkert ogsaa været af systematisk Natur — f. Eks. Gennemprøven af de elektriske Virk- 5*