Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
66 THOMAS ALVA EDISON han i de senere Aar har udført for denne Sag, har dog ikke baaret Frugt. I alt Fald i deres første Form vakte hans støbte Huse Rædsel hos alle Skønhedselskere, ikke mindst fordi Edison havde troet at kunne imøde- komme Skønhedskravet ved at vælge en Stilart med saa fint et Navn som fransk Rænæssance og udstyre Husene med en Rigdom af støbte Forsiringer, samt at skaffe tilstrækkelig Afveksling ved Ombytning af Formenes indbyrdes Stillinger. Det er tidligere nævnt, at han, efter at Fonografselskabet var kørt fast, selv tog Fonografen op paany og forbedrede den. Den moderne Fonograf med Voksvalse udsendtes i 1888, og til dens Fremstilling op- førtes der en Fabrik i Orangebjærgene, New Yersey, hvorhen Edison i 1887 havde flyttet sit Laboratorium og sin Bopæl. Afsætningen voksede i Aarenes Løb saa stærkt, at man naaede op til et Salg af 6000 Fonografer om Ugen. I Aaret 1887 fik Edison den Idé, at man maatte kunne fremstille et Apparat, som kunde byde Øjet, hvad Fonografen byder Øret, og at ved en Kombination af begge kunde alle Bevægelser og Lyde op- tages og genfremstilles samtidig. I 1889 havde han løst en væsentlig Del af denne Opgave, idet han havde fremstillet et Kamera efter samme Grundprincip, som det, der endnu anvendes ved Optagelsen af levende Billeder. Snart efter fremtraadte han med sit »Kinetoskop«, hvor Bille- der af Personer i Bevægelse o. desl. viste sig for den, der kiggede ind i Apparatet. I Laboratoriegaarden i Orange oprettede han i 1891 det første Optagelsesteater for levende Billeder, et lille, uanseligt Træskur, som kunde drejes rundt efter Solen. Selv om Fremvisinngen. af de le- vende Billeder siden har taget en anden Form end den, Edison, gav den, maa han dog. nævnes i første Række blandt Grundlæggerne af »Filmkunsten«. I Amerika har alle Firmaer, der fremstiller levende Billeder, gennem en lang Aarrække maattet betale Afgift til Edison for Benyttelsen af hans Patenter. Med Hensyn til det Ideal at forene Fonografien og Kinematografien til én Kunst er Edison ogsaa naaet videre frem end andre, men hans levende og talende Billeder er dog endnu langt fra Fuldkommenheden. I Orange findes foruden Fonograffabrikken ogsaa kinematografiske Fabrikker, hvor Projektionsapparater fremstilles og Filmnegativer ko- pieres — 2—3 Millioner Meter om Aaret. Til Optagelsen af levende Billeder har Edisonkompagniet imidlertid store Teatre i New York, hvor der ogsaa findes et Etablissement til Optagelse af »Fonogram- mer«. Edisons største nye Foretagende fra de senere Aar er Fremstillin-