Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
THOMAS ALVA EDISON
han i de senere Aar har udført for denne Sag, har dog ikke baaret Frugt.
I alt Fald i deres første Form vakte hans støbte Huse Rædsel hos alle
Skønhedselskere, ikke mindst fordi Edison havde troet at kunne imøde-
komme Skønhedskravet ved at vælge en Stilart med saa fint et Navn
som fransk Rænæssance og udstyre Husene med en Rigdom af støbte
Forsiringer, samt at skaffe tilstrækkelig Afveksling ved Ombytning af
Formenes indbyrdes Stillinger.
Det er tidligere nævnt, at han, efter at Fonografselskabet var kørt
fast, selv tog Fonografen op paany og forbedrede den. Den moderne
Fonograf med Voksvalse udsendtes i 1888, og til dens Fremstilling op-
førtes der en Fabrik i Orangebjærgene, New Yersey, hvorhen Edison
i 1887 havde flyttet sit Laboratorium og sin Bopæl. Afsætningen
voksede i Aarenes Løb saa stærkt, at man naaede op til et Salg af
6000 Fonografer om Ugen.
I Aaret 1887 fik Edison den Idé, at man maatte kunne fremstille
et Apparat, som kunde byde Øjet, hvad Fonografen byder Øret, og
at ved en Kombination af begge kunde alle Bevægelser og Lyde op-
tages og genfremstilles samtidig. I 1889 havde han løst en væsentlig
Del af denne Opgave, idet han havde fremstillet et Kamera efter samme
Grundprincip, som det, der endnu anvendes ved Optagelsen af levende
Billeder. Snart efter fremtraadte han med sit »Kinetoskop«, hvor Bille-
der af Personer i Bevægelse o. desl. viste sig for den, der kiggede ind
i Apparatet. I Laboratoriegaarden i Orange oprettede han i 1891 det
første Optagelsesteater for levende Billeder, et lille, uanseligt Træskur,
som kunde drejes rundt efter Solen. Selv om Fremvisinngen. af de le-
vende Billeder siden har taget en anden Form end den, Edison, gav
den, maa han dog. nævnes i første Række blandt Grundlæggerne af
»Filmkunsten«. I Amerika har alle Firmaer, der fremstiller levende
Billeder, gennem en lang Aarrække maattet betale Afgift til Edison
for Benyttelsen af hans Patenter.
Med Hensyn til det Ideal at forene Fonografien og Kinematografien
til én Kunst er Edison ogsaa naaet videre frem end andre, men hans
levende og talende Billeder er dog endnu langt fra Fuldkommenheden.
I Orange findes foruden Fonograffabrikken ogsaa kinematografiske
Fabrikker, hvor Projektionsapparater fremstilles og Filmnegativer ko-
pieres — 2—3 Millioner Meter om Aaret. Til Optagelsen af levende
Billeder har Edisonkompagniet imidlertid store Teatre i New York,
hvor der ogsaa findes et Etablissement til Optagelse af »Fonogram-
mer«.
Edisons største nye Foretagende fra de senere Aar er Fremstillin-