Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BARNDOMSTIDEN 81 over Gasen har utallige Gange senere under vanskelige Kaar ubevidst ansporet mig til ikke at undfly truende Farer, men bekæmpe dem ved dristigt at træde dem i Møde.« Hannover hørte paa den Tid til det engelske Kongehus, hvad der var meget pinligt for den ældre Siemens. De engelske Prinser, som holdt Hof i Hannover, bekymrede sig ikke om Landets Vel, men betragtede det snarest som et Jagtdistrikt. Derfor var Jagtlovene ogsaa saa strænge, at man sagde, at i Hannover var der større Straf for at dræbe en Hjort end for Drabet af et Menneske. Vildtet gjorde megen Skade paa Mar- kerne. En Gang kom en Flok Hjorte ind i Siemens’ Gaard. Han lod dem da diive ind i Stalden og meddelte Sagen til den kgl. Over-Hof- Jagtmyndighed, som straks satte Hjortene i Frihed, og efter en Un- dersøgelse, der varede i fem Dage, kom til det Resultat, at der var øvet Tvang mod Hjortene, da man havde drevet dem ind i Stalden mod deres Vilje. Siemens maatte derfor være glad ved at slippe med en stor Pengebøde. Denne Vildthistorie bestemte endelig Siemens til at opgive sin Forpagtning; han forlod derfor Kongeriget Hannover og forpagtede Godset Menzendorf i Ratzeburg, som hørte til Mecklen- borg. Her henlevede Børnene lykkelige Aar; de tumlede sig i Frihed ind- byrdes og sammen med Landsbyens Børn. Den første Undervisning modtog de af deres Mormoder; Faderen havde kun lidt Tid til at give sig af med dem, og Moderen skrantede meget efter talrige Fødsler; hun fødte i alt femten Børn, hvoraf otte Sønner og to Døtie overlevede For- ældrene. Da de to ældste, Mathilde og Werner, blev for gamle til Bed- stemoderens Undervisning, var Faderen et halvt Aars Tid selv deres Lærer. Den Historieundervisning, han gav dem, gjorde navnlig dybt Indtryk paa Werner, han siger: »Det Omrids af Verdenshistorien, han dikterede os, var aandrigt og originalt og dannede Grundlaget for mine senere Anskuelser.« Da Werner var tolv Aar, fik Børnene en Huslærer, cand. teol. Spon- liolz, som var en Mand, der forstod at skaffe sig Indflydelse hos dem; fra halvvilde, omstrejfende Væsener omdannede lian dem til Børn, der gik op i deres Arbejde med Lyst og Iver. Werner anser den korte Tid, han havde Sponholz til Lærer, for sin lykkeligste Barndomstid. Da Sponholz, som havde Hang til Tungsind, dræbte sig selv, fik Børnene en Huslærer, som var ældre og svagelig; han magtede kun daarligt sin Opgave, og da han døde, kom de to ældste Sønner, Werner og Hans i et Gymnasium i Lybæk. Gymnasieundervisningen blev i Længden utilfredsstillende for Werner, som interesserede sig særlig for Teknik Opfindernes Liv. II. 0