Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

82 WERNER V. SIEMENS og kun fandt liden Glæde i de gamle Sprogs Grammatik. Da Bygnings- faget paa den Tid var det eneste tekniske Fag, hvori der fandtes en Undervisningsanstalt, og denne Undervisning var alt for dyr for Fa- derens Pung, bestemte Werner sig efter en af sine Læreres Raad til at søge at komme ind i det prøjsiske Ingeniørkorps. Faderen bil- ligede Planen med de Ord: »Saaledes som det er i Tyskland kan det umu- ligt blive ved. Der vil komme en Tid, hvor det meste vil gaa under. Men det eneste faste Punkt i Tyskland er Frederik den Stores Stat og den prøjsiske Armé, og i saadanne Tider er det altid bedre at være Hammer end Ambolt.« I Paasken 1836 tog Werner da Afsked med Gymnasiet. Faderen kørte ham til Schwerin. Derfra vandrede han ad den lange, trøstes- løse Vej, med nogle faa Penge i Lommen, hen imod Berlin for at gaa under den fremtidige Hammer. Da Werner kom til Berlin, fandt han en Slægtning, der var Løjt- nant, og som forestillede ham for Ingeniørgeneralen. Denne fraraadede ham at gaa til Ingeniørerne, hvor Avancementsudsigterne var meget ringe; han skulde hellere gaa til Artilleriet, som havde bedre Avance- mentsforhold og delvis gennemgik den samme Skole. Siemens gik da til Magdeburg og fremstillede sig for Kommandanten for 3die Artilleri- brigade, Oberst von Scharnhorst. Ogsaa han gjorde i Begyndelsen Vanskeligheder; der havde meldt sig femten til Optagelsesprøve, og han havde kun Brug for fire. Dog, da han af Werners Papirer saa, at dennes Moder var en født Deichmann fra Poggenhagen, som var Nabo- gods til Oberstens Faders Gods, gik han ind paa at lade Werner gaa op til Prøven, hvis Kongen af Prøjsen vilde give ham Tilladelse til at tjene i Arméen, da han var Udlænding. Prøven skulde afholdes i Ok- tober, og Werner, der forberedte sig flittigt, blev en af de fire lykke- lige. Der fulgte nu en anstrengende Rekruttid. Størst Besvær foraar- sagede hans krøllede Haar; det vilde nemlig ikke ligge glat, som det sømmede sig for en rigtig Soldat. Et virksomt Middel mod det ustyr- lige Haar fandt han da i Magdeburger øllets Bundfald; men der gik mange Flasker 01 med, da det kun var Bundfaldet, der kunde be- nyttes. Fra 1835—38 besøgte Werner Artilleri- og Ingeniørskolen i Beilin, hvor han blev undervist af dygtige Lærere, navnlig Matematikeren Ohm, Fysikeren Magnus og Kemikeren Erdmann. Blandt de mange Kammerater fik han især Forkærlighed for Wilhelm Meyer, med hvem han sluttede et Venskab, der varede til Meyers Død. Siemens fulgte Undervisningen med stor Flid, fik det fornødne Hukommelsesstof ban-