Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

O EFTCERSTIDEN S3 ket ind i Hovedet for endnu hurtigere at glemme det; men Fritiden blev benyttet til Studier i Matematik, Fysik og Kemi. Efter endt Eks- amen fik han Orlov, og sammen med Wilhelm Meyer aflagde han Be- søg i Hjemmet, hvor de to prøjsiske Officerer vakte berettiget Inter- esse. Paa dette Tidspunkt holdt netop den ældste Søster Mathilde Bryllup med Professor Himly fra Göttingen. De to Sønner Hans og Ferdinand, der i Alder fulgte efter Werner, uddannede sig til Land- mænd, og den fjerde Broder, Wilhelm, gik i Skole i Lybæk med det Formaal at uddanne sig til Handelen. Som prøjsisk Officer saa Werner ned paa Købmandsstanden. I Prøjsen gaves der kun tre hæderlige Stænder, nemlig Officererne, Embedsmændene og Landbrugerne. Det var ham derfor meget imod, at Wilhelm skulde være Købmand, og da Drengen ikke selv havde bestemte Interesser, men Werner havde Indtryk af, at han var en meget intelligent Natur, blev det besluttet, at han skulde følge med til Werners Garnisonsby Magdeburg og der besøge Industri- og Handelsskolen. Denne Beslutning fik afgørende Indflydelse paa Wilhelms Fremtidsskæbne. Det første Aar skulde Werner bo paa Kasernen. Da Aaret var gaaet lejede han en Lejlighed sammen med Meyer, og Wilhelm, der tidligere havde boet i et Pensionat, flyttede hen til dem. Werner var som en Fader for Drengen, hjalp ham med Skolearbejdet, og da Skolens Mate- matikundervisning var meget tarvelig, lod han Wilhelm opgive denne og i Stedet for lære Engelsk. Selv underviste Werner ham i Matematik i Morgentimerne fra 5—7 før Kasernetjenesten. Under Opholdet i Magdeburg ramtes Brødrene af det haarde Slag, at begge Forældrene døde med et halvt Aars Mellemrum. Da Faderens økonomiske Kaar kun var smaa, blev det den 23aarige Werner, der som den ældste Søn nu maatte overtage Faderens Pligter over for de yngre Søskende, et vanskeligt Hverv, som han udførte med den største Samvittigheds- fuldhed. Samlivet med Wilhelm hørte op, da Werner i Slutningen af 1840 blev forsat til Wittenberg; et halvt Aar efter forlod ogsaa Wilhelm Magdeburg og kom i Huset hos Svogeren Prof. Himly i Gøttingen. For at bøde paa det trivielle Garnisonsliv i en lille Garnisonsby kastede Werner sig med Iver ud i sine Yndlingsstudier. Paa dette Tids- punkt havde Jacobi søgt at udnytte den elektriske Strøms Evne til at udfælde Kobber af Opløsninger til Frembringelse af »galvanopla- stiske Aftryk«. Werner gik nu i Lag med lignende Opgaver og forsøgte ogsaa at udfælde andre Metaller. I dette Arbejde blev han pludselig afbruHt, da han paa Grund af Deltagelse i en Duel blev dømt til fem 6*