Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

84 WERNER V. SIEMENS Aars Fæstningsarrest i Magdeburg. Paa Vejen til Kastellet opsøgte han en Kemikalief opretning, hvor han. forsynede sig med de nødven- dige Midler til at fortsætte sine Forsøg og desuden fik Løfte om, at man for Fremtiden nok skulde indsmugle, hvad han fik Brug for. I en Celle med et tilgitret Vindue fik han indrettet et lille Laboratorium, og nu begyndte Eksperimenterne rigtig for Alvor. Fra fotografiske Forsøg, han tidligere havde arbejdet med, vidste han, at Sølv- og Guld- salte kunde opløses i Natriumhyposulfit. En saadan Guldopløsning an- vendte han nu; som strømtilførende Elektrode brugte han en Louisdor og som fraførende Elektrode en Teske af Nysølv. Stor var Glæden, da han tog Skeen op, og den. skinnede som det pure Guld. Forsøget vakte stor Opmærksomhed hos Kammeraterne, og Siemens solgte Ret- ten til at anvende Opfindelsen til en Magdebuiger Juveler for 40 Louis- dorer. Herved fik han en lille Kapital til nye Forsøg. Allerede havde han opnaaet et prøjsisk Patent paa sin Metode til galvanisk Forsølvning og Forgyldning og indrettet sig for et læn- gere Ophold i Kastellet, da han ganske uventet efter en Maaneds Fæng- sel blev benaadet og fik Ordie til samme Dag at rykke ud. Da han endnu ikke havde modtaget nogen Meddelelse om sin fremtidige Garnison og nødig vilde rives bort fra sit Arbejde, ansøgte han Kommandan- ten om Tilladelse til at benytte Cellen nogle Dage. Herover blev denne meget vred, idet han fandt, at Siemens paa en mærkelig Maade ud- trykte sin Taknemmeliglied over den kongelige Naade ved at bede om at faa Arresttiden forlænget. Ved Midnatstid blev Siemens derfor med alt sit Habengut sat ud af Kastellet. Til Wittenberg kom han ikke tilbage. Hans Opfindelse havde aab- net de Overordnedes Øjne for, at han maatte være mindre kvalificeret til egentlig Militærtjeneste, og derfor blev han kommanderet til Span- dau for at arbejde ved Fyrværkeriafdelingen. Denne Opgave skilte han sig saa godt fra, at han kort efter blev ansat ved Artilleriværkste- det i Berlin, hvor han fik gunstig Lejlighed til at eksperimentere. Imidlertid havde Wilhelm afsluttet sine Studier i Göttingen. Der- efter havde Werner skaffet ham ind som Elev i den. Stolbergske Ma- skinfabrik i Magdeburg. De to Brødre skrev flittigt til hinanden, og Wilhelm plejede at meddele Werner de foreliggende konstruktive Op- gaver. En af disse var en nøjagtig Regulering af Dampmaskiner, som virkede sammen, med. Vind- eller Vandmøller. Af Brødrenes Samar- bejde i dette Spørgsmaal fremgik senere Differentialregulatoren. For at bøde paa de vanskelige økonomiske Forhold, hvori Familie- pligterne førte Werner, søgte han at faa noget større Udbytte af sine