Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

DE FØRSTE OPFINDELSER 85 Opfindelser. Dette var en vanskelig Sag, da han som preussisk Officer ikke godt kunde give sig af med Forretninger. Han maatte da søge Wilhelms Hjælp, som var meget værdifuld, da denne yngre Broder ikke blot var et opfindsomt Hoved, men tillige et betydeligt Forret- ningstalent. Ved hans Mellemkomst blev det prøjsiske Patent solgt til en Fabrik i Berlin for et ganske vist ikke særlig stort Beløb. Da Prøjsen i det hele taget ikke betød meget som Fabriksland, og Wilhelm gærne vilde ud at rejse, blev han sendt til England for muligvis der at kunne udnytte den galvaniske Opfindelse. Rejsen lyk- kedes overmaade godt, og Wilhelm kom tilbage med et Udbytte af 30 000 Mk., som var en kolossal Formue for Werner. Wilhelm tog nu atter til Magdeburg, hvor han. dog ikke længere rigtig følte sig tilfreds, nu han havde set de storslaaede Fabriksanlæg i England. De to Brødre blev da enige om, at Wilhelm igen, skulde rejse til England for at søge Patent paa andre Opfindelser og med Fordel sælge disse. Opfindel- serne var foruden Differentialregulatoren en Metode til at fornikle graverede Kobberplader, saa at de kunde taale mange flere Tryk, og en Fremgangsmaade til at anvende Zinktryk i en roterende Hurtig- presse. I Modsætning til hvad der var Tilfældet ved den første Rejse, fulgtes Wilhelm nu af Uheld; det lykkedes ham ikke at udnytte Opfindelserne, som kun slugte en Mængde Penge. Efter at Werner med Orlov selv havde besøgt Wilhelm i London, og det havde vist sig, at heller ikke han kunde hjælpe Sagen frem, blev det ham klart, at han var slaaet ind paa en forkert Vej. Det gunstige Resultat af den første Opfindelse havde ført ham videre paa Qpf inder banen, med det Formaal at tjene Penge; men de nye Opfindelser havde kun bragt Udgifter. Han lagde da Opfindelserne paa Hylden for gennem alvorlige Studier at naa et sikrere Grundlag. Gennem Studier og personligt Kendskab til Ber- lins mest fremragende Naturforskere voksede Werners Interesse for Videnskaben, som det blev hans fremtidige Ønske fuldt ud at tjene. Dog drev hans medfødte Opfindergeni ham atter tilbage til Teknikken, og saaledes gik det ham hele Livet igennem. Det var Videnskaben, der havde hans fulde Kærlighed, men de Arbejder, der har skaffet ham et verdensberømt Navn, er ikke de videnskabelige, men de tek- niske. Datidens Prøjsen var et Land, der endnu led under de mange Aars hærgende Krige. Det manglede derfor en stærk Borgerstand; Dan- nelse fandt man kun i Militær- og Embedskredsene. Videnskabsman- den gav sig ikke af med Teknikeren, der ganske manglede selv elemen-