Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
86 WERNER V. SIEMENS tære videnskabelige Forudsætninger. I Berlin søgte man at bøde her- paa ved at stifte et polyteknisk Selskab og oprette en Industriskole. I det polytekniske Selskab blev Siemens et virksomt Medlem. Her kom han i personlig Berøring med Berlins Haandværkere og Fabrikanter, som ofte bad ham om Raad, og derved fik han Indblik i de tekniske Arbejdsmetoder. Han indsaa nu, at den tekniske Udvikling ikke kan foregaa i pludselige Spring, og at en Opfindelse først faar Betydning, naar Teknikken er saa vidt fremskreden, at Opfindelsen let kan udføres, og den bliver til et Samfundsbehov. Ved en Lejlighed fik Siemens en af Wheatstones Visertelegrafer at se, som ikke virkede sikkert selv paa mindre Afstand. Dette gav ham Anledning til en ny Opfindelse, nemlig en. Visertelegraf med Selv- afbrydning. For at faa denne udført henvendte han. sig til en yngre Mekaniker ved Navn Halske. Da Halske nærede Tvivl om, at det fore- slaaede Apparat kunde virke, lavede Siemens af Cigarkasser, Blik, nogle Jærnstykker og isoleret Kobbertraad et Par Apparater, som fuld- stændig virkede sammen. Halske blev saa begejstret herover, at han straks gav sig i Lag med Apparatet, ja endogsaa erklærede sig villig tii at træde ud af sit Firma for sammen med Siemens helt at kaste sig over Telegrafien. Dette Resultat i Forbindelse med de voksende Familiebekymringer bevirkede, at Siemens tog alvorligt under Over- vejelse, om han ikke skulde træde ud af Militærtjenesten og gaa over til Telegrafien, der sikkert maatte have en stor Fremtid for sig. Me- dens han var optaget af Arbejdet med sin nye Telegraf og overvejede, hvorledes han skulde forme sin. Fremtid, blev han revet med af de fri- sindede Bevægelser, der herskede i Slutningen af Fyrrerne. Uden at tænke nærmere over Sagen havde han. ved et Møde sammen, med sine Kammerater skrevet under paa en Adresse, hvad en Officer ikke maatte. Straffen lød paa Forsættelse til Regimentet, d. v. s. han skulde fjærnes fra Berlin. Dermed vilde hans paabegyndte Arbejde blive helt afbrudt; det gjaldt derfor om at finde et Middel til at undgaa denne Skæbne. Siemens var straks klar over, at en vigtig militær Opfindelse kunde hjælpe ham; det gjaldt blot om i den korte Tid at finde paa noget. Hans Tanke faldt da paa Skydebomuld, som Professor Schønbein i Basel havde opfundet, men hvis Fremstilling ikke var nærmere kendt i Tyskland. Siemens fik Lov til at benytte Professor Erdmanns Labo- ratorium til sine Forsøg, og ved at behandle Bomuld med en Blan- ding af rygende Salpetersyre og koncentreret Svovlsyre lykkedes det ham at fremstille Skydebomuld, som han. anbragte i Laboratoriets Tørreovn Natten, over. Da han. kom igen næste Morgen tidlig, traf han