Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

FORSØG MED SKYDEBOMULD 87 Professoren staaende meget bekymret midt imellem Ruinerne i Labo- ratoriet. Siemens var snart klar over, at man. maatte have ophedet Ovnen, og derved var Skydebomulden eksploderet; Ulykken havde altsaa godtgjort, at hans Produkt var brugbart. I sin Glæde over Re- sultatet begyndte han at danse rundt med den gamle Professor, som nærmest troede, at han var bleven. sindsforvirret. Med stort Besvær fik han Professoren beroliget; Forsøget blev genoptaget, og allerede Kl. 11 om Formiddagen kunde han sende en Prøve af Skydebomuld tilligemed en Skrivelse til Krigsministeriet. Virkningen udeblev ikke. Endnu samme Dag fik han Ordre til at anstille nye Forsøg paa Krudt- fabriken i Spandau. Om Forflyttelse var der ikke mere Tale. Videre Forsøg viste, at Skydebomuld var et fortrinligt Sprængstof; dog kunde det ikke anvendes til Brug i Geværer og Kanoner. Siemens havde alle- rede indsendt en. Beretning om sine Resultater til Ministeriet, da Prof. Otto i Brunsvig naaede til samme Resultat og offentliggjorde det, medens Siemens’ Forsøg blev hemmeligholdt af Krigsministeriet. Skønt Siemens er den første Opfinder af brugbart Skydebomuld, har Otto dog Æren for det, fordi han var den første, der offentliggjorde sit Re- sultat. Nu kunde Siemens atter virke for sin Telegraf. Den prøjsiske Hær- ledelse nedsatte en Kommission til at forberede en Ombytning af den optiske Telegraf med den elektriske, og Siemens blev Medlem af Kom- missionen. Da man ikke kunde tænke sig at benytte Luftledninger, fordi man havde den Overbevisning, at Befolkningen vilde ødelægge disse, maatte man anvende isolerede Jordledninger. De Forsøg, man hidtil havde anstillet hermed, faldt uheldigt ud, fordi man manglede en passende Isolator. Siemens fandt nu paa at prøve med Guttaperka; fra London havde Wilhelm som Kuriosum sendt ham et Stykke af dette Stof, som viste sig at være en fortrinlig Isolator. Desuden var det let at forme, da det i varm Tilstand er plastisk. Efter flere Forsøg kon- struerede Siemens en Maskine, som pressede det bløde Guttaperka omkring Kobbertraaden, uden at der fremkom nogen Søm, og i Som- meren 1847 lagdes den. første længere, underjordiske Ledning fra Ber- lin til Grossbeeren. Da denne holdt sig godt, bestemte Kommissionen sig til at benytte baade Siemens Visertelegraf og Kabel. Siemens havde nu endelig besluttet at træde ud af Militærtjene- sten, men vilde vente hermed, indtil Kommissionen, havde afsluttet sit Arbejde. Derimod fik han Halske til at indrette et lille Værksted for Telegraf bygning, og de aftalte, at Siemens skulde indtræde som Kom- pagnon, naar han havde faaet sin Afsked. Værkstedet blev aabnet