Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

88 WERNER V. SIEMENS den 12. Oktober 1847 og blev Begyndelsen til Verdensfirmaet Siemens & Halske. Da kom 1848 med de mægtige nationale Bevægelser, og Telegraf- sagen stansede helt. Siemens Svoger var imidlertid blevet ansat i Kiel, og Søsteren Mathilde skrev til ham, at de her frygtede for et dansk Bombardement fra Søsiden. Til at beskytte sig herimod mente Siemens at man kunde udlægge undersøiske Miner, der kunde tændes ved en elektrisk Strøm. Da Prøjsen erklærede Danmark Krig, fik Siemens Lov til at lede Udlægningen af Minerne. Foruden ved dette Arbejde vandt han ogsaa Krigerry ved med en Hær paa 200 Mand at erobre Fortet Frederiksort, som var bemandet med en Sergent og seks Me- nige, der alle var tysksindede. Da Krigen med Danmark var endt, blev Telegrafien lagt under Handelsministeriet, og man foreslog Siemens at lede Bygningen af en Linje fra Berlin til Frankfurt am Main. Han tog mod Tilbudet og blev kommanderet til Tjeneste under Handelsministeriet. I Berlin fandt lian Halske ivrig optaget af Arbejdet med Kabler og Apparatei. Til Prøvning af Kablerne havde Halske lavet et Galvanometer, der over- gik alle hidtil kendte i Følsomhed, og Siemens udfandt en Fremgangs- maade, hvorved man let kunde finde en Isoleringsf ej 1 i Ledningen. Den ønskede Telegraflinje blev færdig i Vinteren 1849, og det gik nu rask fremad med Telegraf anlæg, som Siemens stadig ledede tildels med Hjælp af sin Ven Wilhelm Meyer. I Juni 1849 tog han sin Afsked og gik nu helt over i Forretningen, der under Halskes Ledelse allerede havde faaet et godt Navn. Skønt Siemens Interesser nærmest gik i Retning af det rent viden- skabelige, maatte han dog anvende næsten hele sin Tid til teknisk Ar- bejde. Alligevel fik han i Vinteren 1849—50 Tid til at skrive et Ar- bejde: »Memoire sur la télégraphie électrique«, som blev forelagt for Pariserakademiet og efter en Undersøgelse modtaget med Tak til Of- fentliggørelse i »Savants étrangers«. Det er med Stolthed Siemens ud- taler: »Paa mig har denne offentlige Prøvelse af mit Begynderarbejde paa det telegi afiske Omraade, foretaget af berømte Medlemmer af Verdens mest videnskabelige Domstol, gjort et dybt og meget oplivende Indtryk.<< Til Trods for denne Offentliggørelse og endnu en Artikel, han skrev til Poggendorffs Annaler, og hvori lian tilstrækkeligt fast- slaar sin. videnskabelige Prioritet, beklager han sig her som saa ofte senere over, at andre, der kommer til lignende Resultater, selv til- tager sig Æren uden at nævne ham. Denne Skæbne deler han med saare. mange Opdagere og Opfindere, men at han har følt den særlig