Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
94 WERNER V. SIEMENS for nogle Mellemstationer til automatisk Translation, da man kun kunde telegrafere sikkert over ca. 700 Sømils Afstand. Ved at forbinde Telegrafapparaterne med en Kondensator lykkedes det dog Siemens at opnaa direkte Telegrafering mellem Endestationerne uden Benyttelse af Mellemstationerne. Ved denne Kabeludlægning opnaaede Siemens med sit »videnskabe- lige Humbug« en stor Triumf, Da man naaede Aden, kunde man ikke faa telegrafisk Forbindelse med Suakin i Ægypten; der maatte alt- saa være en. Fejl ved Kablet mellem de to Steder. Med et Apparat, som Siemens havde opfundet til Undersøgelse af Fejl i Kablet, efterviste han, at Fejlen maatte findes i Nærheden af Aden. Skønt Newall og hans Ingeniører kun nærede ringe Tro til Siemens Fremgangsmaade, lod de dog Kablet tage op tæt bag ved det Sted, han havde angivet; da det blev skaaret over, viste det sig, at Ledningen til Suakin var i Orden, og Fejlen laa temmelig nær ved det betegnede Sted. Forøvrigt oplevede Siemens paa dette Togt et livsfarligt Eventyr, da han aflagde et Besøg ved Pyramiderne. Dertil kom endelig et Skibbrud, og da han skulde rejse hjem over Middelhavet, maatte han vælge Omvejen ad Marseille, fordi Franskmændene under Krigen med Østrig havde blo- keret Havnen ved Triest. Endnu havde Siemens & Halske ikke paa egen Haand lagt et Ka- bel. De paatog sig derfor i 1863 at lægge et for den franske Regering fra Cartagena til Oran. Udlægningen blev fulgt af en Række Uheld, hvorved hele Kablet gik tabt. Et nyt blev da udlagt; dette gjorde en kort Tid Fyldest, men da ogsaa det gik itu, var det umuligt at faa det fisket op, saa Firmaet satte mange Penge, og hvad der var endnu værre, megen Anseelse til ved dette Arbejde. Herover var Halske me- get utilfreds. Han, der var en meget dygtig og sirlig Mekaniker, var i det Hele taget ikke tilfreds med den Udvikling, Firmaet tog. Selv holdt han egentlig mest af med egen Haand at lave ehvert Arbejde, men i Mangel af det at have et Værksted, som ikke var større, end at han selv kunde overse det. Nu fik han sat igennem, at Firmaet blev helt adskilt i tre, nemlig foruden det i Berlin ét i London og ét i Petrograd. 1860 blev Siemens udnævnt til Æresdoktor ved Berlins Universitet. Hidtil havde han væsentlig syslet med. tekniske Spørgsmaal; men efter- haanden fik han en saa paalidelig Stab af øvede Medarbejdere, at han kunde faa mere Tid til videnskabelige Sysler og en kort Tid endogsaa beskæftige sig med Politik. 1864 blev han valgt til Landdagen som Repræsentant for Kredsen Solingen-Remschied. Som Medlem af det »tyske Fremskridtsparti« gik han imod Regeringens Forslag til en Re-