Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

KABELUDLÆGNING I MIDDELHAVET 93 vinde den store Kraft, hvormed Kablet vilde stræbe efter at giide ud i skraa Retning. Heller ikke havde man et Apparat til at maale denne Kraft og derefter bestemme Størrelsen af den nødvendige Bremsning. Siemens fik nu Tømmermanden til at lave et simpelt Dynamometer; Bremsehjulet lod han forstærke, og han aftalte med Krigsskibets Kap- tajn, at dette skulde spændes foran Kabelskibet for at skaffe den nød- vendige Dampkiaft. Saaledes udrustet begyndte man en Aften at lægge Kablet fra Bona. Saa længe Havdybden var ringe, gik alt godt, og man fandt Siemens’ Foranstaltninger overflødige. Men da man kom til de store Dybder, slog Bremsekiaften ikke til, og der blev lagt for meget af Kablet. Om Morgenen, var der allerede brugt en Trediedel af dette, men man havde kun sejlet en Femtedel af Vejen. Alligevel kunde man naa til det flade Vand ved Sardinien, hvis det resterende Kabel blev helt udnyttet. Newall bad nu Siemens om at fortsætte med Udlægningen, hvad han gik ind paa, naar han helt maatte overtage Ledelsen. Bremsen lod han belaste med alt paa Skibet, som kunde undværes, og det lykkedes ham at fortsætte uden Spild. Da Solen gik ned den næste Dags Aften og man var lige ved Kabelenden, viste Dynamometret fladt Vand, og man havde naaet Maalet. Denne første Dybhavskabellægning fik afgørende Betydning for Siemens, som nu gav sig ifærd med en grundig Undersøgelse af Kabler. Han blev snart klar over, at et Kabel maatte være ganske fejlfrit for vedblivende at kunne bruges. Det blev da nødvendigt at føre et me- get omhyggeligt Tilsyn ved Kabelfabrikationen, og dette kræver atter fine Maaleapparater. Her var det ikke mere tilstrækkeligt at bruge en fin Strømmaaler; man maatte gaa over til Modstandsmaaling, som kunde udføres langt nøjagtigere. Men man mødte da den Vanskelighed, at der ikke fandtes nogen Enhed for elektrisk Modstand, og intet af de Stoffer, man hidtil havde anvendt, frembød en konstant Lednings- modstand. Siemens fandt da paa at benytte en Kviksølvsøjle som Modstandsenhed; da en saadan senere blev fastsat, blev Kviksølvet anerkendt som Normalstoffet for den internationale Modstandsenhed. Tillige fandt Siemens, at man kun. ved at benytte Vekselstrømme havde Udsigt til at korrespondere hurtigt gennem lange Kabellinjer. Allerede 1857 konstruerede han en Induktionstelegraf, hvormed Newall & Co. samme Aar forsynede Stationerne paa en Linje fra Malta til Korfu. Da det samme Firma paatog sig at lægge et Kabel fra Sues til Forindien, overtog Siemens & Halske det elektriske Tilsyn samt leverede og op- stillede Apparaterne. Denne Linje var paa 3500 Sømil og krævede der-