Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

92 WEBNER V. SIEMENS fire Ledninger fra Sardinien til Bona i Algier. Han gik her frem paa samme Maade, som den man brugte ved Kabellægning i Nordsøen; men det Bremseapparat, som skulde holde igen paa det udløbende Kabel, svigtede, da man naaede stor Havdybde, og hele Kablet gled straks ud i Dybet. Da et senere Forsøg heller ikke lykkedes for Brett, overtog Newall & Co. Arbejdet. De sluttede en Kontrakt med Siemens & Halske om Levering af de elektriske Apparater og anmodede Werner om at overtage Kablets Prøvning under Udlægningen. Siemens tog da afsted til Bona om Bord paa et Krigsskib sammen med Lederne af det engelske Firma Newall og Liddell samt italienske og franske Lærde og Embedsmænd. Paa Udrejsen drøftede man, hvorledes Kablet skulde lægges. Newall og Liddell mente, efter de Erfaringer, de havde gjort i Sortehavet med det lette Kabel, at man blot skulde sejle rask frem og lade Kablet synke til Bunds uden at anvende nogen Brems- ning. Ganske vist havde de medbragt et Bremsehjul, men de troede ikke, man vilde faa Brug for det. Imod denne Teori fremsatte en fransk Ingeniør, som havde overværet Bretts uheldige Forsøg, den Mening, at Kablet i det dybe Vand vilde danne en Kædelinje og rives itu. Sie- mens havde egentlig ikke tænkt paa at blande sig ind i det mekani- ske Spørgsmaal angaaende Udlægningen. Dog mente han, at det maatte være ugørligt at udlægge et Kabel, som vejede mindst 2 kg pr. løbende Meter, paa en Havdybde, der var over 3000 Meter, efter Newalls Me- tode. Heller ikke kunde han gaa ind paa Franskmandens Betragtning. Han kom da i Disput med begge Parter og fik derved Lejlighed til at udvikle en Teori for Kabellægning, som senere vandt almindelig An- erkendelse. Efter denne Teori skal Kablet holdes tilbage af et Bremse-, apparat med en Kraft, der er lig Vægten af det Kabelstykke, der kan naa lodret ned til Havbunden. Naar Skibet gaar med jævn, hurtig Fart, maa Kablet da synke ned til Bunden i en lige Linje, hvis Hældning af- hænger af Skibets Hurtighed og den Hastighed, hvormed et horizontalt Kabelstykke synker i Vandet. Er det synkende Kabelstykke ikke helt af ballanceret af Bremsen, sker der samtidig en Nedgliden af Kablet i det Skraaplan, det selv danner; man kan derfor ved Størrelsen af Brems- ningen bestemme det nødvendige Merforbrug af Kablet, som maa gaa med til at overvinde Bundens Ujævnheder. Denne simple Teori vandt almindelig Tilslutning, og Newall bad nu Siemens om at hjælpe ham med Forberedelserne til at lægge Kab- let herefter. Det var dog ikke nogen let Sag. Da de naaede Bona, hvor- til Skibet med Kablet allerede var kommet, viste det sig, at den med- bragte Bremse var for svag og Skibets Dampkraft for ringe til at over-