Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
TELE GR AF ANLÆG I RUSLAND
91
Greven ønskede nu et Overslag og en Angivelse af, hvornaar Lednin-
gen kunde være færdig, senest næste Morgen Kl. 7. Siemens forestillede
Greven, at Fristen til at udarbejde en saadan Plan var for kort, navn-
lig i Betragtning af, at Vejene til Krigsskuepladsen var helt optaget
af Militærtransporter, saa at det var uberegneligt, hvor hurtigt Mate-
rialerne kunde føres frem. Greven svarede kun: »Czaren vil det!« Dette
var et Trylleord, der — som Siemens lærte at indse — i Rusland
kunde gøre det umulige muligt.
Da Siemens efter en Nats anstrængende Arbejde mødte hos Greven,
var denne allerede i Audiens hos Czaren og kom først tilbage Kl. 8.
Han meddelte da Siemens, at han havde lovet Czaren, at Arbejdet skulde
være udført inden Forløbet af 10 Uger, og Prisen skulde være den sam-
me som for Linjen Kiew-Odessa. Det hjalp kun lidt, at Siemens pro-
testerede. Czaren havde talt. Desuden fik han en Skrivelse, hvori Czareft.
baade takkede for de store Tjenester, Firmaet hidtil havde ydet Rus-
land under den tunge Krig, og for Tilbudet om det hurtige Anlæg af
en Linje til Krigsskuepladsen; Czaren ventede nu, at Fiimaet i Be-
tragtning af Landets store Udgifter til Krigen vilde bygge denne Linje
billigere end ellers. Der var altsaa intet andet at gøre end at tage mod
Tilbudet. Czarens Trylleord hjalp, og KaJ ledede Arbejdet paa en saa-
dan Maade, at det blev til stor Ære baade for ham selv og Firmaet;
men samtidig fortærede dette Anlæg en ikke ringe Del af den Fortje-
neste, man hidtil havde haft i Rusland. Alligevel stod Siemens & Halske
sig ved at bringe dette Offer. De kunde nu grunde en Filial i Petrograd
med Karl som Leder, og i en Aarrække fik denne Filial Arbejdet med
Anlæg og Vedligeholdelse af Ruslands Telegraflinjer.
Allerede 1850 lagde en Englænder Brett det første undersøiske
Kabel mellem Dover og Calais; da det viste sig ubrugeligt blev det
Aaret efter erstattet med et Kabel, der var armeret med Jærntraad.
Nu gik det hurtigt med Udlægning af Kabler, navnlig i den flade Nordsø,
som ingen Vanskeligheder frembød. Nogen videnskabelig Undersøgelse
af Kablerne foretog man ikke, og Siemens systematiske Prøvning an-
saa de engelske Praktikere for »videnskabeligt Humbug«. Under Krim-
krigen lykkedes det for det engelske Firma Newall & Co. at lægge et
Kabel, som ikke var armeret, fra Varna til Balaklava. Kablets Leidner-
flaskeladning gjorde, at de engelske Naaletelegrafer ikke fungerede
godt; de blev derfor erstattede med Apparater fra Siemens & Halske,
saa at begge de stridende Parter under Krigen blev forsynet med Tele-
grafapparater fra samme Firma.
I September 1855 forsøgte Brett at lægge et tungt Kabel med