Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
POUL LA COUR
Skønt Danmark utvivlsomt i Videnskab og Teknik indtager et
højt Standpunkt, har det dog næppe rummet særlig mange Opfindere.
Det beror maaske noget paa, at Landet først temmelig sent har faaet
en Industri, der kunde stille Opfinderne Opgaver. Medens i England
allerede Slutningen af det attende Aar hundrede saa Fabriksindustrien
vokse frem, stammer den i Danmark i det væsentlige først fra Tiden
efter 1864. Ogsaa den Omstændighed at det lille Land ikke har frem-
budt saa gunstige Betingelser for Udnyttelsen af en Opfindelse som
de store, kan vel have spillet med ind. Og endelig er den skabende
Fantasi, der utvivlsomt i høj Grad findes i det danske Folk, nok saa
meget blevet udløst i Poesi og Kunst som i praktiske Opgaver. Men
blandt dem, der virkelig fortjener Navn af Opfindere, og som er ble-
vet bekendt som saadanne uden for Danmarks Grænser, indtager Poul
la Cour en ejendommelig og fremragende Plads. Naar vi nu skal
forsøge at følge hans Liv, vil vi se, at en stor Del, ja vel nok den
største Del af hans Gerning faldt paa helt andre Omraader; men efter
nogle af sine oprindeligste og stærkeste Anlæg var han alligevel Op-
finderen. Og han naaede at frembringe adskilligt, som vil mærkes og
mindes i Tiden, der kommer.
Poul la Cour blev født paa Hovedgaarden Skærsø ved Æbeltoft
den 13de April 1846. Hans franske Navn viser hans Afstamning paa
fædrene Side. Hans Oldefader var kommet her ind i Landet i Aaret
1732, og fra ham nedstammer den nu saa talrige Slægt la Cour, der
især har gjort sig fortjent af det danske Landbrug. Ogsaa la Cours
Fader, Lavrits Ulrik la Cour, var Landmand. Han begyndte sin selv-
stændige Landmandsgerning i en for Landbiuget meget trykket Tid,
Midten af 20erne i forrige Aarhundrede. Men de daar lige Tider gjorde
Ejendommene billige, og Lavrits la Cour købte i 1825 Skærsø med et
Tilliggende af 800 Tdr. Land for kun 2400 Rigsbankdaler (4800 Kr.).
Gaarden var imidlertid helt forfalden, og den dygtige Maade, hvorpaa