Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BARNDOMSTIDEN 129 Poul la Cours Fader fik sat Skik paa den og gjort den til en Mønster- gaard, skaffede ham den største Anseelse. Hans Medborgeres Tillid viste sig ogsaa i, at han blev valgt til Stænderdeputeret, da Danmark i 1834 havde faaet raadgivende Stænderforsamlinger, og senere i sit Liv var han en Valgperiode Medlem af Rigsdagens Folketing. Men den noget tilbageholdende og faamælte Mand følte sig dog mere hjemme i sin Landmandsgerning end i de parlamentariske Forsamlinger. Poul la Cours Moder, Ellen Kirstine Poulsen, var af en jydsk Pro- prietærslægt. Hendes Fader købte, da hun. var 7 Aar gammel, Hoved- gaarden. Rolsegaard paa Mols, og der tilbragte hun sin Barndom og Ungdom. Hun blev bekendt med sin senere Mand paa nogle Baller i Æbeltoft og Aarhus, mer; de fik ikke hinanden før efter megen Modstand fra hendes Forældre. Da de omsider blev gift, dannede de et sjældent lykkeligt og harmonisk Hjem. De havde 10 Børn, hvoraf Poul la Cour var den syvende. Den ældste af Sønnerne, Jørgen la Cour, blev meget bekendt som Forstander for Landboskolen i Lyngby og Sekretær, senere Præsident i det kongelige Landhusholdningsselskab. Moderen synes at have været en baade dygtig og livlig Kvinde, hvis Lyst det var at opbevare og fortælle Træk af sin Slægts Historie. Med Hensyn til Aabenhed og Livlighed kom la Cour nærmest til at slægte Moderen paa. Sin Barndoms bedste Tumleplads fandt Poul la Cour vel nok paa Skærsø, hvor Skov og Sø veksler med Mark og Hede; men sin Skole- gang fik han borte fra Hjemmet. En Tid lang boede Familien i Aar- hus, hvor den oplevede Treaarskiigen. Her begyndte Drengen sin Skole- gang, endnu inden han var seks Aai gammel. Senere var han paa en Kostskole hos en Farbroder. Men 1858 blev han sat i Randers Latin- skole. Medens hans 5 Brødre alle fik med Landbruget at gøre, var han alene skikket til egentlige Studeringer. Han tænkte sig selv, at han kunde blive Præst. Han kom ogsaa til senere i Livet at øve en Gerning baade som Sjælesørger og som Prædikant. Men hans naturlige Anlæg for Matematik og Fysik bragte ham ind paa en ganske anden Studie- vej end den, der fører frem til den almindelige Præstegerning. Som saa mange andre, der har drevet det særlig vidt, var han meget en- sidig i sin Begavelse. Medens Sprogundervisningen forsømtes, og han i det hele taget ikke gjorde sig særlig Umage med de fleste Fag, kunde han imponere sin Lærer og sine Censorer ved den Klarhed og Dygtig- hed, hvormed han fremsatte en eller anden matematisk Sætning. Men ikke blot vandrede han med Lethed ad de allerede traadte Stier i de matematiske Videnskaber; hans Fantasi syslede ogsaa allerede i Skole- Opfindernes Liv. II. 9