Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
130
POUL LA COUR
tiden med Løsningen af nye Opgaver. Hans Opfindertrang gjorde sig
gældende, om end den endnu ikke havde fundet sin Genstand. Vi kan
lade ham selv fortælle om de første Forsøg i denne Retning:
»Allerede i Latinskolen viste der sig Opfinderlyst hos mig, endog
ligeoverfor Opgaver, som er uløselige. Jeg havde hørt om Umuligheden
af Vinklens Tredeling; men det lykkedes mig at konstruere et- særdeles
simpelt Instrument af en lille Blikplade, hvormed enhver Vinkel i en
Haandevending kunde blive delt i tre lige store Dele. Gennem min
ældste Broder i København fik jeg Sagen forelagt for Docent Fjord,
men fik den Besked, at jeg maatte ikke bruge noget andet Instrument
end Lineal og Passer.
Saa var der Perpetuum mobile. Vistnok stod der i Ørsteds meka-
niske Fysik »Bevis for Umuligheden af P. m.«; »men,« tænkte jeg, »saa
maa jeg skynde mig, inden jeg bliver lige saa klog som de andre, der
ikke mere tror paa Muligheden«; og mangt et P. m. kom til Verden
baade paa Papiret og i Virkeligheden. De gik bare ikke. Disse Op-
levelser har dog givet det Udbytte, at jeg maaske har været bedre
skikket til at tale med de mange Perpetuummobilister, som mellem
Aar og Dag henvender sig til mig.«
Om den her omtalte Virksomhed som Raadgiver for »Opfindere«
af Evighedsmaskiner kunde la Cour fortælle flere morsomme Træk.
Et enkelt skal gengives her, skønt det hører til en langt senere Tid af
hans Liv. Med stor Møje og megen Anvendelse af sin kostbare Tid
havde la Cour faaet en saadan Opfinder til at indse Umuligheden af
hans Maskine. Og la Cour priste sig allerede i sit stille Sind lykkelig
over at have reddet denne Mand fra den ulykkelige Skæbne, som gærne
truer dem, der sysler med umulige Opgaver. Men da vendte Manden
sig med et Smil til la Cour og sagde: »Ja, eet er Luksus, men et andet
er Pr aksus«. Han mente aabenbart: Eet er Teori og et andet er Praksis.
Og han tvivlede ikke om sin Maskines praktiske Brugbarhed trods
alle teoretiske Indvendinger. Derfor viste han samme Mangel paa
Respekt over for »Teoretikeren« la Cour, som denne i sine Drengeaar
havde vist over for Ørsteds mekaniske Fysik.
Denne Lyst til at trodse, hvad der hidtil er blevet lært og troet,
er karakteristisk for Opfindere som for Banebrydere i det hele. Hvoi
mange af de Opfindelser, som vi nu har stadig Nytte af, er ikke blevet
erklæret for umulige? Men naturligvis maatte la Cour gennem sin se-
nere Uddannelse lære ikke at spilde sine Kræfter paä, hvad der virke-
lig var umuligt. Han eksperimenterede som Dreng for Resten og-