Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
130 POUL LA COUR tiden med Løsningen af nye Opgaver. Hans Opfindertrang gjorde sig gældende, om end den endnu ikke havde fundet sin Genstand. Vi kan lade ham selv fortælle om de første Forsøg i denne Retning: »Allerede i Latinskolen viste der sig Opfinderlyst hos mig, endog ligeoverfor Opgaver, som er uløselige. Jeg havde hørt om Umuligheden af Vinklens Tredeling; men det lykkedes mig at konstruere et- særdeles simpelt Instrument af en lille Blikplade, hvormed enhver Vinkel i en Haandevending kunde blive delt i tre lige store Dele. Gennem min ældste Broder i København fik jeg Sagen forelagt for Docent Fjord, men fik den Besked, at jeg maatte ikke bruge noget andet Instrument end Lineal og Passer. Saa var der Perpetuum mobile. Vistnok stod der i Ørsteds meka- niske Fysik »Bevis for Umuligheden af P. m.«; »men,« tænkte jeg, »saa maa jeg skynde mig, inden jeg bliver lige saa klog som de andre, der ikke mere tror paa Muligheden«; og mangt et P. m. kom til Verden baade paa Papiret og i Virkeligheden. De gik bare ikke. Disse Op- levelser har dog givet det Udbytte, at jeg maaske har været bedre skikket til at tale med de mange Perpetuummobilister, som mellem Aar og Dag henvender sig til mig.« Om den her omtalte Virksomhed som Raadgiver for »Opfindere« af Evighedsmaskiner kunde la Cour fortælle flere morsomme Træk. Et enkelt skal gengives her, skønt det hører til en langt senere Tid af hans Liv. Med stor Møje og megen Anvendelse af sin kostbare Tid havde la Cour faaet en saadan Opfinder til at indse Umuligheden af hans Maskine. Og la Cour priste sig allerede i sit stille Sind lykkelig over at have reddet denne Mand fra den ulykkelige Skæbne, som gærne truer dem, der sysler med umulige Opgaver. Men da vendte Manden sig med et Smil til la Cour og sagde: »Ja, eet er Luksus, men et andet er Pr aksus«. Han mente aabenbart: Eet er Teori og et andet er Praksis. Og han tvivlede ikke om sin Maskines praktiske Brugbarhed trods alle teoretiske Indvendinger. Derfor viste han samme Mangel paa Respekt over for »Teoretikeren« la Cour, som denne i sine Drengeaar havde vist over for Ørsteds mekaniske Fysik. Denne Lyst til at trodse, hvad der hidtil er blevet lært og troet, er karakteristisk for Opfindere som for Banebrydere i det hele. Hvoi mange af de Opfindelser, som vi nu har stadig Nytte af, er ikke blevet erklæret for umulige? Men naturligvis maatte la Cour gennem sin se- nere Uddannelse lære ikke at spilde sine Kræfter paä, hvad der virke- lig var umuligt. Han eksperimenterede som Dreng for Resten og-