Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 STEMMEGAFFELTELEGRAFIEN OG TONEHJULET 133 I Aaret 1874 opfandt han nemlig Fonotelegiafien (Stemmegaffel- telegrafien). Han benyttede sig af det forskellige Svingningstal, som forskellige Stemmegafler har, til gennem een Traad at sende flere Telegrammer, hvoraf hvert enkelt kun blev opfanget af det Modtager- apparat, hvis Svingningstal svarede til Af sender apparatets. Denne Mangefoldstelegrafi vakte med Rette Opmærksomhed. Professor Hol- ten gav flere Gange i det danske Videnskabernes Selskab Meddelelse derom, og Selskabet tilkendte la Cour sin Guldmedaille. Systemets prak- tiske Anvendelighed prøvedes blandt andet i 1877, da det viste sig, at 13 Telegrafister paa een Gang kunde telegrafere gennem samme Traad. I 1875 fik lian Idéen til Tonehjulet, et Apparat, der skulde drives rundt af de elektriske Tonebølger, een Tand for hver Bølge. Men der indtraf her en meget pinlig (^overensstemmelse mellem Teori og Prak- sis. Da han havde faaet konstrueret et Apparat, der svarede til hans Idé, kunde han i lang Tid ikke faa det til at gaa. Arbejdet og Spændin- gen tog saadan paa ham, at han maatte tage Orlov fxa sin Plads ved meteorologisk Institut og tilbringe Vinteren 1875—76 i Italien. Da han var vendt hjem fra denne Rejse, lykkedes det ham virkelig at faa Tonehjulet til at svare til hans Forventninger, og den smukke Op- findelse har paa flere Maader fundet Anvendelse til den Dag i Dag. Hele denne Opfinder virksomhed blev støttet fra flere Sider, f. Eks. af Staten og Carlsbergfondet. Men den slugte saa megen Tid, at han 1877 maatte nedlægge sit Embede som Underbestyrer ved Meteoro- logisk Institut. Om la Cour under andre Omstændigheder kunde have henlevet hele sit Liv som Opfinder og Konstruktør, faar staa hen. Nu var der helt andre Anlæg hos ham, der ogsaa fordrede deres Ret. Men inden vi ser paa, hvad der blev hans egentlige Livsgerning, maa vi forfølge hans Ungdomsopfindelsers Skæbne. La Cour var, som alle, der har kendt ham, véd, mere Idealist end Forretningsmand. At han tilhørte en lille Nation, stillede ham natur- ligvis heller ikke gunstigt i Konkurrencen med smarte Amerikanere eller Englændere. Dertil kom, at han egentlig som en udenforstaaende trængte sig ind paa et Omraade, hvor han vanskeligere end Fagfolk kunde bedømme Krav og Muligheder. Faktum er i alt Fald, at la Cours Opfindelser fra 70erne ikke nær fandt den Anvendelse og bragte det Udbytte, hvortil selve hans smukke og geniale Arbejde skulde synes at bestemme dem. La Cour har selv fortalt om Stemmegaffeltelegrafiens og Tonehju- lets Skæbne. Efter at hans Patentandragende paa Stemmegaffeltele-