Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

132 POUL LA COUR de under ordnede, fordi han behandlede dem humant og uden at tage sin Tilflugt til de Eder og Skældsord, som i al Fald dengang hørte til en Undeiofficers Udstyr. Efter at være sluppet af Trøjen gjorde lige Rejser. I Sommeren 1870 var han i Uetrecht i Holland for at lære hos den moderne Meteorologis Grundlægger, Buijs-Ballot. Og paa Hjemvejen besøgte han Edinburgh og Kristiania. 1 Vinteren 1871 72 træffer vi ham atter paa Rejse, denne Gang især med det Foimaal at studere Sømandens Forhold til Vejrliget. Med en Skonnertbrig tog han lige før Jul over Nordsøen til Swansea i Wales, og derfra sejlede han ud paa Vinteren til Middelhavet og endte i Messina. Her fik han Med- delelse om, at han var udnævnt til Underbestyrer ved det nyoprettede meteorologiske Institut i København, og han rejste derfor snart hjem for at overtage denne Plads, men besøgte dog adskillige Lignende In- stitutioner paa Hjemvejen. Det kan her nævnes, at la Cour i det hele blev en vidtberejst Mand, og det var en Fornøjelse at høre ham be- la Cour flere videnskabe- rette om sine Oplevelser i fremmede Lande. Allerede i Tiden mellem de to nævnte videnskabelige Rejser falder la Cours første Opfindelse. Den stod i nær Forbindelse med hans Vi- denskab, idet den gik ud paa at maale Skylags Højde over Jorden. Det fortælles, at han kom ind paa dette ved ganske dagligdags Iagt- tagelser, som i og for sig enhver havde været i Stand, til at gøre. Han iagttog, hvorledes Skyhimlen tog sig anderledes ud, naar den hvæl- vede sig over Havet, end naar den var oven over Landjorden. Og lige- ledes lagde han Mærke til det Genskin, som Lysene fra en stor By ka- ster paa Skyerne. Den her nævnte Opfindelse blev 1872 lønnet med Videnskabernes Selskabs Sølvmedaille. La Cours arbejdende Tanke kunde imidlertid ikke holde sig inden- for det Omraade, som hans Embedsstiliing og den meteorologiske Vi- denskab afstak for ham. Han gav sig snart i Lag med nye Opgaver, der skulde synes at ligge ham fjærnere, men hvor han skulde komme til at yde sit smukkeste Arbejde som Opfinder. Den Opgave, der kom til at sysselsætte ham som saa mange andre paa denne Tid, var at ud- nytte den elektriske Telegraf bedre ved at sende flere Telegrammer gennem samme Tiaad. Da la Cour begyndte at sysle hermed, havde den elektriske Telegraf i den praktisk brugbare Form, som den havde faaet af Amerikaneren Morse, været kendt i over en Menneskealder, og herhjemme havde vi faaet den første Telegraflinje i 1854. Men ind- til den Dag i Dag er der arbejdet paa Fuldkommengørelsen, og et af de mest originale Indskud i dette Arbejde kom fra la Cour.