Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

 VIRKSOMHED PAA ASKOV 135 esser, som var vakt hos hende hjemme og paa Højskolen. La Cour har selv udtalt, at hans Sans for det menneskelige skyldes hans første Hustru. Det var ogsaa hende, der drog ham til Askov. Askov Højskole trængte paa sin Side netop til en Mand som la Cour. I Folkehøjskolens første Tid havde Fordybelsen i Historien, særlig i vort eget Folks Minder, været det alt beherskende. Men en Mand som Schrøder følte godt, at der krævedes Oplysning ogsaa om alt det andet, som Nutidens Ungdom kommer til at tænke over. Og først og frem- mest gjaldt det om at lade Ungdommen faa Del i Naturkundskabens Resultater, som Grundtvig ikke havde haft nogen Sans for, og som der- for hidtil var.blevet tilsidesat paa Højskolen. Ved et Møde i Køben- havn i Foraaret 1878 var der slaaet til Lyd for en Udvidelse af Høj- skolens Undervisning, og nogle tænkte sig, at Tiden, var kommet til at virkeliggøre Grundtvigs Tanke om en stor Højskole i Sorø. Fore- løbig blev det ved, at Schrøder besluttede at gøre Askov til en ud- videt Folkehøjskole. Men Betingelsen var, at man fandt en dygtig Lærer i Natur kundskab. Og denne Mand blev Poul la Cour. La Cour var ikke ukendt med at undervise. I to Vintre havde han haft nogle Timer paa sin Broders Skole i Lyngby. Men nu stilledes der ham en større og mere selvstændig Opgave. Det var under et Møde paa Askov i Sommeren 1878, at Schrøder blev opmærksom paa la Cour, og da denne ogsaa syntes godt om, hvad han saa og hørte der, beslut- tedes det, at han allerede samme Efteraar skulde flytte derover med sin Familie og tage fat. Begyndelsen paa hans Lærergerning her blev meget trang. Alle- rede i hans tidlige Ungdom havde en Hjertesorg uddybet hans Sjæle- liv. Men den Sorg, han nu skulde opleve, gik langt dybere. Et Par Maa- neder efter at de var kommet til Askov, mistede la Cour sin. unge Hu- stru, hende, der havde draget ham derover. Der gik lange Tider hen, før hans Sind kom i fuld Ligevægt. Men i denne Sorgens Tid var det, at han paatog sig som en frivillig Sjælesørger at opsøge syge og døende for at bringe dem Trøst. Senere fandt han. i Christine Marstrand en Hustru, der med ham skabte det smukke Hjem paa Askovhus, som mange baade Elever og mere flygtigt besøgende mindes med Glæde. Men selv om la Cour blev bøjet af Sorgen, knækkede den ham dog ikke. Tværtimod tog han med stor Kraft fat paa sin nye Gerning: at indvie Højskolens Elever, foi største Delen Bønderkarle, i Matema- tikkens og Fysikkens Hemmeligheder. I Begyndelsen fulgte han hoved- sagelig de gængse Lærebøger. Men den særlige Opgave, der laa for, og hans egen originale Tænkemaade tvang ham snart ind paa den hi- storiske Metode, hvortil hans Navn er knyttet. Det maa huskes, at