136
POUL LA COUR
ingen af vore Folkehøjskoler tilsigter at føre sine Elever frem til no-
gen Art af Eksamen. Der tilsigtes kun at give dem frugtbare Indtryk
af Livet, som det er levet i Historien og nu leves omkring os. Natur-
ligvis kan man ikke naa frem uden Bibringelse af virkelige Kundska-
ber. Men det er af større Betydning, at det, der gives, tilegnes, end at
man naar igennem et bestemt afgrænset Pensum.
Det laa derfor nær at bringe Undervisningen i Matematik og Fy-
sik i Forbindelse med Højskolens hele historiske Metode. Men at det
lykkedes saa godt, skyldes la Cours udmærkede Evner som Lærer netop
for den voksne Ungdom, der for Størstedelen mødte uden særlige For-
Askov Højskole.
udsætninger, men i en eller to Vintre paa Askov skulde naa til »For-
staaelsens Glæde«, som la Cour udtrykte sig, over for de vigtigste
af Matematikkens Sætninger og Naturens Fænomener. Men ogsaa den,
der mødte med nogle Forudsætninger, som i Latinskolen havde gen-
nemgaaet og lært de sædvanlige Lærebøger, kunde vinde et rigt Ld-
bytte af la Cours Undervisning. Der kastedes nyt Lys over det kendte
Stof. Det kom til at staa ikke som et Fag for sig, men i Sam-
menhæng med alt det andet, som Menneskeslægten har levet i og vir-
ket. Og ikke mindst mindes hans Elever, hvordan han, der selv var
en stærk Personlighed, fremdrog Mindet om de store fra Fortiden,
en Pascal, en Newton eller en Faraday. Man maa have været la Cours
Elev for at forstaa, hvorledes han kunde tage andre med ind i den
Verden af Klarhed og Varme, hvori han selv levede.
Til Dels kom hans historiske Undervisning i Matematik og Fysik
dog ogsaa en større Kreds tilgode. Allerede i 80erne udkom hans »Hi-
storisk Matematik«, først dog kun trykt som Manuskript og beregnet