Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

FORFATTE R VIRKS OMHE D 137 paa Eleverne, men senere udvidet og udkommet paa Gyldendalske Forlag. Det er sagt af sagkyndige, at dette var hans bedste Bog, den, hvori han havde nedlagt sine bedste Kræfter i sine første Læreraai i Askov. Ingen, der har Sans derfor, vil uden Udbytte følge denne klare Beretning om, hvorledes Mennesketanken er naaet frem til større og større Horisonter. Noget senere tog la Cour sammen med sin Medlærer, den nuværende Forstander for Askov Højskole Jacob Appel, fat paa Udgivelsen af »Historisk Fysik«. Det er et omfangsrigt Værk i to store Bind. Her følger man Menneskenes Fremskridt i at gøre sig Naturen underdanig. Og man faar ikke blot Resultaterne af Naturforskningen, men følger de enkelte fremragende Naturvidenskabsmænd i deres Udvikling, i deres Kampe og Sejre. Ogsaa denne Bog stiller meget af det, man maa- ske kender andet Steds fra, i en ny Belysning. Gennem sine Foredrag ude omkring virkede la Cour for Udbre- delsen af Oplysning om Naturen og dens Kræfter. Netop her viste hans forunderlige Evne til at faa Folk med paa Omraader, hvor de ellers aldrig færdedes, sig klarest. Sine Elever kunde han dog efterhaanden opdrage til at høre og forstaa. Men de tilfældige Tilhørere, som hans Foredrag ude omkring i Landet samlede, mødte for største Delen helt uden Forudsætninger. Der er imidlertid talrige Vidnesbyrd om, at selv Mennesker, der paa Forhaand tvivlede om at kunne faa det mind- ste ud af et Foredrag om Astronomi eller Fysik, gik bort fra Foredrags- salen berigede og oplivede. I Folkeuniversitetsforeningens første Tid deltog la Cour ogsaa i stor Udstrækning i deres Virksomhed, og en lille Bog »Tidens Naturlære« var Frugten heraf. La Cour sagde i det hele nødig Nej til Opfordringer om at komme ud og tale, selv om han havde nok at gøre hjemme. Noget stort pekuniært Udbytte bragte hans Foredrag ham som Regel næppe. Imidlertid var la Cours Virksomhed langt fra udtømt med hans Undervisning i de to Fag, som han fra sin Ungdom havde dyrket: Ma- tematik og Fysik. Efterhaanden blev hans Interessekreds videre og vi- dere. Af særlig Betydning blev saaledes hans Arbejde for Ungdom- mens legemlige Dygtiggørelse. Allerede i 1880 blev der ved hans Ini- tiativ indrettet Kursus for Delingsførere, der skulde kunne lede gym- nastiske Øvelser, paa Askov. Men især er hans Navn knyttet til Ind- førelsen af den rationelle svenske Gymnastik i Danmark. Sammen med 11 andre drog han i 1885 til Lund for at gennemgaa et teoretisk og praktisk Kursus i denne Form for Legemsøvelser. Efter sin Hjem- komst virkede han i Tale og Skrift, og en Tidlang ogsaa ved selv at lede Gymnastik for Udbredelsen af det nye. Selv var han til det sidste