Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

144 POUL LA COUR en yngre Nordmands Kiste paa Ladelund Landbrugsskole. Denne Mand havde et Par Aftener i Forvejen staaet paa Askov Højskoles Kateder og holdt et meget oplysende Foredrag om den nye norske Salpeterindustri. Kort efter sin 62aarige Fødselsdag i Midten af April 1908 blev la Cour angrebet af en heftig Influenza, der gik over til Lungebetændelse, og den 24. April døde han. Ingen, der har oplevet den Dag i Askov, vil glemme den dybe Sorg, der herskede over alt. Men ogsaa i de tusind Hjem ud over Landet, hvor la Cour var kendt og kær, sørgedes der. Ved hans Begravelse den 30. April stævnede man til fra mange Sider, ikke blot gamle Elever, men ogsaa Repræsentanter for de mange Virk- somheder, som la Cour havde været med i og til Dels havde sat i Gang. Der lød ved denne Lejlighed, ligesom der allerede havde lydt i Pressen i de nordiske Lande, mange varme og taknemmelige Ord om den af- dødes Person og Virken. Poul la Cour har en Plads i Videnskabens Historie, uanset hvor stor eller lille Betydning hans Opfindelser har faaet. Han har selv tit talt om, at Videnskabens Betydning paa ingen Maade kan maales efter, hvor stor dens praktiske Nytte er. Og han hører til dem, der har øjnet nye Horizonter og er stævnet mod nyt Land. Men en større Plads end i Videnskabens Historie har han i Danmarks og særlig i den danske Folkehøjskoles Historie som en af dem, der har bidraget mest til at sprede Oplysning i vide Kredse om Naturen og dens Kræfter. Men størst er den Plads, han indtager i mange Menneskers Hjærter, der ved ham førtes ikke blot ind i Naturens, men ogsaa i Aandens og Troens Verden. Det smukkeste Eftermæle, der taler om ham baade som Op- finder og som Menneske, har han vist faaet i Bjørnsons Digt, der er indhugget i hans Gravsten ved Askov Valgmenighedskirke. Det ly- der saaledes: Opdagertanker, klare, høje, Og lykkefager Kærlighed, De mødtes i hans store Øje Som Solskin i et Blomsterbed. Blandt Bønderne han. vilde blive. Og der, hvor de var Stævne sat, Han gav (og straalte ved at give) Sin Lærdoms- og sin Hjærteskat.