Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

148 ERNEST SOLVAY Opfinderen og Købmanden Solvay er en beskeden og bramfri Mand, hvis Privatliv ikke tiltrækker sig Mængdens Opmærksomhed. Paa en stilfærdig Maade forstaar han med kongelig Gavmildhed at strø de Millioner ud, der for ham selv synes at betyde saa lidt. Naar et- hvert Barn i Belgien kender Solvays Navn, er det ikke, fordi han er Landets store Rigmand, men fordi han er en Mand, der omfatter sit Land og hele Menneskeheden med den største Interesse. Sund af Legeme kunde han i en Alder af over 70 Aar endnu foretage Bjerg- bestigninger i Schweiz eller hjemme gaa en daglig Spadseretur paa over 20 Kilometer. Naar han hurtigt vandrer afsted, sysler Hjærnen ikke blot med Forretningsproblemer, men endnu mere med sociale Spørgs- maal. Skønt han i sit Hjem har udsøgte Værker af den ypperste Kunst, er det dog ikke som Kunstmæcen, han spreder sin Formue. For ham staar Videnskaben som den Faktor, der virker mest forædlende paa Mennesket. I den smukke »Park Leopold« i Bryssel har han oprettet et rigt udstyret Institut for eksperimentel Fysiologi, et botanisk In- stitut og et Museum med Samlinger, der staar i Forbindelse med den afdøde berømte belgiske Kemiker Stås. Hertil kommer en Anstalt for Sociologi, som vel er enestaaende i sin Art; Anstalten, der omfattet Statsvidenskab, Nationaløkonomi, Psykologi og Etnografi, indeholder gode Arbejdsrum, et righoldigt Bibliotek og lønner Videnskabsmænd, der kan give de studerende Vejledning. Parken skylder ham endnu en Handelsskole, og det pragtfulde naturvidenskabelige Museum, der ogsaa findes her, har modtaget megen Støtte fra Solvay. De store Stiftelser har han udstyret med rige Pengemidler til fortsat Drift, dog ikke udover et vist Tidsrum; derfor har han bestemt, at foruden Ren- terne skal en vis Del af Kapitalen aarlig bruges. I al den storslaaede Gavmildhed ønsker han dog ikke selv at anses for en Velgører; hans Maal er at lede Videnskaben ind paa de bestemte Baner, der har hans Interesse, og som han mener, maa bidrage til at hæve Menneskeheden til et højere etisk Niveau. I Forholdet til sine Arbejdere indtager han ogsaa en mærkelig Stil- ling. Arbejderne har bidraget til at skabe hans Held og bidrager sta- dig til at gøre Virksomheden stærk. Han vil ikke give dem Gaver; men han vil vænne dem til Sparsommelighed, til sund Anvendelse af deres Fritid, til uskyldig Livsnydelse og endelig give dem en Mulighed for at henleve en sorgfri, behagelig Livsaften, naar de har stræbt flit- tigt i deres Manddomstid. I de Fabrikker, han direkte leder, er siden 1908 8-Timers Normalarbejdsdagen indført. Der findes sunde Ar-