Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
solvay’s sociale virksomhed 149 bejderboliger, Bade, Skoler, Hospitaler, gratis Lægebehandling, Syge- pleje og Medicin. Naar Mændene er indkaldte til Militærtjeneste, oppebærer de en vis Løn, Konerne faar Hjælp til Symaskiner, og Bør- nene faar Skolebøger og Flidspræmier. For dem, der ønsker at sysle med Havebrug, staar Jord til Afbenyttelse, og ønsker en Arbejder sit eget Hus, faar han Byggegrund og Penge til Bygning mod en lav Rente. For hele Personalet er der Sparekasse og Pensionsfond, Bib- lioteker, Musik-, Gymnastik- og Foreningssale, for den opvoksende Ungdom Fortsættelses-, Haandarbejds- og Husholdningsskoler. I September 1913 kunde Solvay fejre en sjælden Fest, nemlig Guld- bryllup, 50-Aars Fabrik s jubilæum og 25-Aars Jubilæum for den tyske Fabrik i Bernburg. I Anledning af denne Fest gav de forskellige Sol- vay-Selskaber ialt over 14 Millioner Kr. til Personalernes Pensions- fond; de tyske Arbejdere modtog saaledes over 3% Millioner Rmk. Det prøjsiske Videnskabernes Akademi, hvoraf Solvay er Medlem, skænkede han % Million Rmk., og mange andre store Gaver uddelte han. Skønt Solvay ønskede, at alt skulde foregaa i Stilhed, var hele Bryssel, ja næsten hele Belgien i Fest. For Deltagerne var vel det mest ejendommelige at iagttage Forholdet mellem Solvay og de tal- rige Arbejderrepræsentanter; det var som et gammeldags-patriarkalsk Forhold paa moderne demokratisk Grundlag, som om der bestod et inderligere og mere personligt Forhold mellem denne Industrikonge og hans undergivne, end alle andre Steder mellem Arbejdsgiver og Arbejdere. Elleve Maaneder senere besatte den tyske Hær Bryssel. Den 76- aarige Stormand, som Tyskerne skylder saa meget, maatte en Tid som Gidsel med sin Person indestaa for den Krigsskat paa 200 Millio- ner Francs, som blev paalignet Byen.