Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
solvay’s sociale virksomhed
149
bejderboliger, Bade, Skoler, Hospitaler, gratis Lægebehandling, Syge-
pleje og Medicin. Naar Mændene er indkaldte til Militærtjeneste,
oppebærer de en vis Løn, Konerne faar Hjælp til Symaskiner, og Bør-
nene faar Skolebøger og Flidspræmier. For dem, der ønsker at sysle
med Havebrug, staar Jord til Afbenyttelse, og ønsker en Arbejder
sit eget Hus, faar han Byggegrund og Penge til Bygning mod en lav
Rente. For hele Personalet er der Sparekasse og Pensionsfond, Bib-
lioteker, Musik-, Gymnastik- og Foreningssale, for den opvoksende
Ungdom Fortsættelses-, Haandarbejds- og Husholdningsskoler.
I September 1913 kunde Solvay fejre en sjælden Fest, nemlig Guld-
bryllup, 50-Aars Fabrik s jubilæum og 25-Aars Jubilæum for den tyske
Fabrik i Bernburg. I Anledning af denne Fest gav de forskellige Sol-
vay-Selskaber ialt over 14 Millioner Kr. til Personalernes Pensions-
fond; de tyske Arbejdere modtog saaledes over 3% Millioner Rmk.
Det prøjsiske Videnskabernes Akademi, hvoraf Solvay er Medlem,
skænkede han % Million Rmk., og mange andre store Gaver uddelte
han. Skønt Solvay ønskede, at alt skulde foregaa i Stilhed, var hele
Bryssel, ja næsten hele Belgien i Fest. For Deltagerne var vel det
mest ejendommelige at iagttage Forholdet mellem Solvay og de tal-
rige Arbejderrepræsentanter; det var som et gammeldags-patriarkalsk
Forhold paa moderne demokratisk Grundlag, som om der bestod et
inderligere og mere personligt Forhold mellem denne Industrikonge
og hans undergivne, end alle andre Steder mellem Arbejdsgiver og
Arbejdere.
Elleve Maaneder senere besatte den tyske Hær Bryssel. Den 76-
aarige Stormand, som Tyskerne skylder saa meget, maatte en Tid
som Gidsel med sin Person indestaa for den Krigsskat paa 200 Millio-
ner Francs, som blev paalignet Byen.