Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
TO OPFINDERE AF TJÆREFARVE- STOFFER Paa Verdensudstillingen i London 1862 fandtes der nogle Montrer, hvori man saa et stygt graasort Stof Side om Side med Tøjer, der straa- lede i de pragtfuldeste Farver og smaa Glas med smukt farvede Kry- staller. Det graasorte Stof var Tjæren, hvoraf de vidunderlige Farver var fremstillet. Denne Opfindelse, der har skabt en mægtig Industri, skyldes Mænd, der baade er fremragende Videnskabsmænd og Op- findere. Opfindelsen lader sig kun udføre af den, der stadig sysler med Kemien og samtidig har de nødvendige videnskabelige Forudsæt- ninger. Dog, medens Videnskabsmandens Resultater ofte kan tjene som Grundlag for tekniske Opfindelser, har Farveteknikkens Mænd ikke blot hævdet deres Plads i Videnskabens Verden, men gennem deres videnskabelige Arbejder er de naaet til Resultater, der direkte kunde udnyttes af Industrien. Blandt de mange Videnskabsmænd, der har fundet det Utal af Farver, som Nutiden ejer, staar A. W. v. Hofmann og Adolf v. Baeyer i første Linie. August Wilhelm von Hofmann. Hofmanns Forfædre boede i den gamle Rhinby Worms, hvor de var driftige Købmænd og gode Borgere. I de Tider, da Worms var en fri Rigsstad, var Slægtens Overhoved altid hædret med et Tillids- hverv, hvad enten han nøjedes med en Plads i Byraadet eller naaede op i Magistraten eller naaede den højeste Værdighed og blev regerende Borgmester. Familiens Stamtavle kan gennem Kirkebøgerne føres til- bage til sidste Halvdel af det syttende Aarhundrede, da Philip Hof- mann styrede den lille Stat. Historien beretter, at det under Tu^nnes Indfald 1674 lykkedes ham at løskøbe Byen, som den Gang slap for Krigens Rædsler. Da Franskmændene kom igen 1689 og foretog det store Hærgningstog langs Rhinen, maatte Worms dele Skæbne med