Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
HOFMANNS SLÆGT 151 de andre Byer; men den tørre Beretning om Byens Ødelæggelse mindes med Ros Borgmesterens opofrende Virksomhed. Bedstefaderen til August Wilhelm døde i en ung Alder, og hans Enke, der nu sad i smaa Kaar, tog med sin 8aarige Søn Johann Philip til- bage til sin Fødeby Hanau. Da Drengen var fyldt 17 Aar, skaffede en Ven af Moderen ham ind i den danske Hær, hvor han avancerede til Løjtnant. Hans Uddannelse medførte, at han fik en Del Kend- skab til Datidens Ingeniørfag, og da han ikke tilfredsstilledes af Mili- tærtjenesten, tog han sin Afsked, hvorefter han uddannede sig videre til Arkitekt. I lang Tid maatte han kæmpe med økonomiske Sorger, navnlig da han havde giftet sig tidlig og sad med en ikke lille Børne- flok. Imidlertid forbedredes hans økonomiske Kaar, idet han blev udnævnt til Provinsialbygmester i Øvre-Hessen med Bolig i Giessen. Her fødtes August Wilhelm den 8. April 1818. Fra sin tidligste Barndom har Hofmann kun faa Erindringer; han var som alle andre Børn og viste ingen Tegn til særlig geniale Anlæg. I Skolen vilde det ikke rigtig gaa for ham, og da han ikke kunde blive rykket op i næste Klasse, blev han taget ud og sat i Huset hos en Præst i Melbach. Herfra kom han nogle Aar efter i Gym- nasiet i Giessen. 1836 blev Hofmann Student ved Universitetet i sin Fødeby. Hans Fader ønskede, at han skulde uddanne sig til Arkitekt; men han selv havde nærmest Lyst til at studere nyere Sprog. Dette satte Fade- ren sig dog bestemt imod, fordi han mente, at det ikke kunde blive en ordentlig Levevej. Da Hofmann ikke nærede virkelig Interesse for noget bestemt Fag, gav han sig til at studere Jura. Af Universi- tetets Optegnelser ser vi dog, at han tillige hørte Forelæsninger i Mate- matik og Fysik. Aaret efter studerer han endnu Naturret, men sam- tidig følger han Liebigs Kursus i analytisk Kemi; Matematikken for- sømte han heller ikke, skønt Optegnelser fra Eksaminatorierne viser, at dette Fag ikke faldt ham let. Efterhaanden glider han mere og mere over i Naturfagene; men hans Alsidighed fornægter sig ikke, idet han tillige fulgte æstetiske Forelæsninger over Dante og Shakespeare. I Slutningen af Tredverne havde Liebigs Laboratorium endelig helt betaget ham, og han studerede nu Kemi. 1841 bestod han sin Af- gangsprøve med Udmærkelse. Fra nu af arbejdede Hofmann videre i Liebigs Laboratorium, og det synes, at han allerede havde kastet sin Kærlighed paa Stenkuls- tjæren, som han underkastede en grundig Undersøgelse. Materialet kunde han let skaffe sig, fordi en Ven af ham, Ernst Sell, havde en Fabrik, som fremstillede Asfalt af Tjære fra belgiske Gasfabrikker.