Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

156 A. W. VON HOFMANN deres Ure op imod ham. Denne Fremgangsmaade forvirrede ham noget; men da han brød af, bødede Dronningen straks paa Hensyns- løsheden fra Hoffets Side, idet hun sammen med sine Børn gik hen til Demonstrationsbordet, stillede nogle Spørgsmaal og indlod sig i Samtale med ham. Hoffolkene maatte nu vente næsten en halv Time, uden at de turde vise deres Utaalmodighed. Saa snart den kongelige Familie trak sig tilbage, gik man til Spisesalen, hvor der var serveret en overdaadig Middag; her maatte Hofmann og hans Assistent lide deres Straf, idet alle Hoffets Herrer og Damer behandlede dem, som om de var Luft. Dronningen talte ofte med Hofmann om forskellige Spørgsmaal; han skriver saaledes: »Dronningen beklagede paa det dybeste den uvenlige Stemning over for Tyskland, som England dag- lig mere lod komme til Orde. Under mit Ophold i Osborne fandt det Parlamentsmøde Sted, hvori der blev forhandlet, om England skulde komme Danmark til Hjælp. Da jeg den næste Morgen igen under- holdt mig med Dronningen, kom hun snart tilbage til at tale om det danske Anliggende, og idet hun pegede paa Avisen, der endnu var sammenfoldet, sagde hun: Jeg har i Dag til Morgen endnu ikke haft Mod til at kaste et Blik i Times.« I Maj 1865 flyttede Hofmann til Berlin, og han følte sig snart vel- tilfreds med Byttet. Selv om han finder, at Berlin er en Smaaby i Sammenligning med London, og der i Byens Ordning gør sig en vis Upraktiskhed gældende, har han nu den Glæde at holde sine Fore- læsninger paa sit Modersmaal og i Stedet for Londons Taage indaande den friske Sletteluft. Med Kollegerne kom han snart i et venskabe- ligt Forhold; navnlig sluttede han sig nær til Fysikeren Magnus, som havde arbejdet ihærdigt for at faa ham til Berlin. Verdensudstillingen i Paris 1867 førte Hofmann til denne By. Og- saa her vakte Tjærefarvestofferne stor Opsigt, og i Beretningen fra Udstillingen blev der opfordret kraftigt til et inderligere Samarbejde mellem Videnskaben og den kemiske Industri. Som den, der mere end nogen anden havde bidraget til dette Samarbejde, fik Hofmann Grand prix (100 000 frcs.), og Napoleon III hædrede ham med Æreslegionens Officerskors. Samme Aar stiftedes paa Hofmanns Ini- tiativ det tyske kemiske Selskab, som fik en mægtig Indflydelse paa Kemiens Udvikling i Tyskland. I dette Selskab var Hofmann ikke mindre end fjorten Gange Præsident og elleve Gange Vicepræsident. Som Selskabets første Præsident blev han hyldet ved et Festmaaltid den 8. Januar 1870. Heri deltog Berlins mest ansete Videnskabsmænd, Ministre, Statsembedsmænd og Diplomater; mange Gange er Hof-