Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

»V»«5S HOFMANN OG TJÆREFARVESTOFFERNE 155 var det de før omtalte Montrer med Tjære, Farvestoffer og farvede Stoffer, der vakte størst Opsigt blandt Publikum og almindelig blev anset for den største Opfindelse, der var gjort i de forløbne Aar siden den sidste Verdensudstilling. En af de mange nye Farver, Hofmanns Violet, var i flere Aar Modefarve. Ved Festmaaltidet, der blev af- holdt til Ære for de fremmede Rangspersoner, var det tildelt Hof- mann at holde Velkomsttalen; han skilte sig fortrinligt fra denne Op- gave, idet han holdt Skaaltaler paa engelsk, tysk, fransk og italiensk. Han, som i sin Skoletid havde ondt ved at lære fremmede Sprog, holdt nu af at kokettere lidt med sin store Sprogfærdighed. I det hele taget havde han nu i England naaet til, at han ikke blot havde en meget stor Indtægt, men tillige beklædte han en Række betydningsfulde Tillidshverv, og i enhver Henseende stilledes han lige med de mest fremragende indfødte Videnskabsmænd. Han var vel anset i de ari- stokratiske Kredse og ved Hoffet, ja han nød endog den Ære at blive indbudt til Greven af Paris’ Bryllup, hvor han sad til Bords sammen med 28 kongelige Højheder. I 1863 blev der tilbudt Hofmann en udmærket Stilling som Pro- fessor i Bonn. Da Professor Mitscherlich i Berlin døde samme Aar, blev Tilbudet gentaget ved Berlins Universitet. Hidindtil havde de prøjsiske Universiteter været daarligt udstyrede med kemiske Labora- torier. Det voldsomme Opsving, Kemien fik gennem den nye Farve- industri, krævede en Mand med usædvanlige Evner, hvis det skulde lykkes Prøjsen hurtigt at faa den kemiske Undervisning paa Højde med Tidens Krav. Til Trods for sin glimrende Stilling i England tog Hofmann mod Tilbudet, skønt det faldt ham svært at forlade Eng- land. Et muligt Tab i Indtægt betød intet for ham. Heller ikke Fæd- relandskærligheden kunde spille nogen Rolle for ham, da han var knyttet til England med lige saa stærke Baand som til Tyskland. Muligvis har det tiltalt ham mere at være Lærer ved et tysk Univer- sitet, fordi det for de tyske Studenter var Hovedsagen at trænge ind i Videnskaben af Kærlighed til denne, medens de engelske Studenter mest dyrkede Videnskaben af Hensyn til dens praktiske Anvendelse i Erhvervslivet. En meget væsentlig. Grund for ham var den, at han længtes efter at foredrage sin Videnskab paa sit eget Modersmaal. Før Hofmann forlod England, fik han Opfordring til at holde nogle kemiske Forelæsninger for Dronning Victoria paa Slottet Os- borne. Forud for den første Forelæsning blev det meddelt ham, at han maatte slutte præcis Kl. 8. Hofmann lagde sit Ur paa Bordet for at kunne passe Tiden. Da Klokken slog 8, var han lige midt i Slutningssætningen; straks holdt alle Hoffets Herrer demonstrativt