Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

BABYERS UNGDOM 159 og hos Onklen, Kunsthistorikeren Franz Kugler, samledes flere af Da- tidens kendte Forfattere. Den lille Adolf blev ret upaavirket af den literære Kreds; som saa mange andre Drenge interesserede han sig mest for Naturfænomenerne. I Ferien ledsagede han ofte Faderen paa Rejser, og naar denne var optaget af sine Maalinger, kunde Dren- gen ofte hele Dagen igennem være overladt til sig selv uden andet Lege- tøj end de Planter og Dyr, han fandt. Herved blev han vænnet til at gøre Iagttagelser, og naar han kom hjem, fortsatte han til Foræl- drenes Skræk sine Undersøgelser med Ildtænger, Lamper og hvad andet, han kunde faa fat paa. Da denne Trang til Eksperimenteren ikke lod sig uddrive ved Hjælp af et Spanskrør, prøvede Faderen at lede den ind paa mere ordnet Vej, idet han til Adolfs niende Fødsels- dag gav ham Stöckhardts Kemi. Nu begyndte en herlig Tid for Drengen. Med sine ugentlige Lomme- penge, som udgjorde en Kapital af 50 Pfennig, fik han indrettet et Laboratorium og eksperimenterede hele Stöckhardt igennem. En Skolekammerat, som fik Lov til at overvære Forsøgene og høre For- klaringerne, rensede Glassene som Vederlag herfor. Ved disse For- søg gjorde Baeyer sin første selvstændige Iagttagelse, idet han frem- stillede et nyt Salt, som først fire Aar senere blev fremstillet efter samme Fremgangsmaade af en Kemiker. I Gymnasiet blev han ikke i nogen særlig Grad interesseret i Naturfagene, før han fik Schellbach til Lærer; af denne blev han taget til Assistent og fik nu Lejlighed til at eksperimentere videre paa egen Haand. I Femtenaars-Alderen mistede han Interessen for Kemi, men kastede sig nu med stor Ihær- dighed over Botanik. 1853 blev Baeyer Student. Kort efter lærte han den senere saa berømte Geolog og Geograf Richthofen at kende. Denne, som var et Par Aar ældre, paatænkte en længere Studierejse, og Baeyer, der havde stor Lyst til et saadant Eventyr, besluttede sig til at ledsage ham. De to unge Mennesker foretog da en Fodtur paa seks Maaneder fra Triest gennem Dalmatien, Montenegro og tilbage over Østalperne. En righoldig Plantesamling blev Frugten af denne Rejse. Efter sin Hjemkomst studerede Baeyer i tre Semestre Fysik og Matematik, hvorefter han gjorde Tjeneste som etaarig Frivillig. Nu var hans gamle Interesse for Kemien vaagnet igen, og han besluttede sig til at tage til Heidelberg, hvor Bunsen havde sit kemiske Labora- torium, som den Gang var meget anset i Tyskland. Baeyer havde aldrig før set et kemisk Laboratorium, da der endnu intet saadant fandtes i Berlin. Dog fandt han sig hurtigt til Rette, og hans tidli- gere Hjemmeeksperimenteren kom ham nu godt til Nytte. Han lærte