Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
160 ADOLF VON BAEYER her at analysere, men da hans Hovedinteresse gik i Retning af or- ganisk Kemi, som Bunsen selv forsømte, nærede denne ingen videre Interesse for hans Arbejde. Da den fremragende unge Kemiker Ke- kulé nedsatte sig i Heidelberg som Privatdocent og indrettede et lille Laboratorium, var det derfor ganske naturligt, at Baeyer forlod Bun- sen og gik over til Kekulé. Her udførte han en Række selvstændige Arbejder, hvormed han vendte tilbage til Berlin 1858 for at erhverve sin Doktoreksamen. Denne gik dog ikke videre godt, da Berliner- professorerne ikke selv forstod hans Arbejder og derfor ikke rigtig vidste, hvad de skulde stille op med ham. Da han kom tilbage til Heidelberg, havde Kekulé modtaget Til- bud om en Ansættelse hos Professor Stas i Gent, og Baeyer bestemte sig til at følge med ham. Paa Rejsen hertil besøgte han en gift Sø- ster, i hvis Hus han traf en Fabrikant Schlieper, som tidligere havde studeret paa Liebigs Laboratorium i Giessen. Schlieper gav ham en Kasse med forskellige kemiske Præparater fra sin Laboratorietid og bad ham om ved Lejlighed nærmere at undersøge disse. Undersøgel- sen af disse Præparater blev Aarsag til, at Baeyer kom til at beskæf- tige sig med Indigo. I Gent blev Baeyer til 1860, da han vendte tilbage til Berlin og aflagde den Prøve, der krævedes for at blive Privatdocent. Hvad han egentlig skulde stille op med den Titel, vidste han ikke rigtig, da der endnu ikke fandtes noget Universitetslaboratorium, og hans Midler ikke tillod ham at oprette et Privatlaboratorium. Heldigvis blev der samme Aar oprettet en Lærerplads i organisk Kemi ved In- dustriinstituttet. Skønt Indtægten var lille, og han selv skulde lønne sin Assistent, tog Baeyer dog mod Pladsen, fordi han fik Løfte om at faa indrettet et tidssvarende Laboratorium. Dette blev ogsaa ind- rettet, og Instituttets Elever fulgte vel Forelæsningerne; men i La- boratoriet kom der ingen. Langt om længe meldte endelig den første Elev sig; han kom ganske vist ikke, fordi Baeyer havde Ry paa sig som en fremragende Kemiker, men fordi han blev anbefalet af Dig- teren Paul Heyse, der kom i Baeyers Hjem. Dog, da Begyndelsen først var gjort, kom der snart flere Elever. Ogsaa ved Universitetet forsøgte Baeyer sig. Han fik Tilladelse til at holde Forelæsninger over organisk Kemi. I dette Øjemed an- skaffede han af sine smaa private Midler de fornødne Apparater og Hjælpemidler. Udrustet med disse mødte han og Assistenten, og de ventede, til Klokken slog halv; men Tilhørere mødte der ingen af. I 1865 blev der tilbudt Baeyer en Professorplads i Marburg. Han tog mod Tilbudet; men allerede Dagen efter modtog han et Telegram,