Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
160
ADOLF VON BAEYER
her at analysere, men da hans Hovedinteresse gik i Retning af or-
ganisk Kemi, som Bunsen selv forsømte, nærede denne ingen videre
Interesse for hans Arbejde. Da den fremragende unge Kemiker Ke-
kulé nedsatte sig i Heidelberg som Privatdocent og indrettede et lille
Laboratorium, var det derfor ganske naturligt, at Baeyer forlod Bun-
sen og gik over til Kekulé. Her udførte han en Række selvstændige
Arbejder, hvormed han vendte tilbage til Berlin 1858 for at erhverve
sin Doktoreksamen. Denne gik dog ikke videre godt, da Berliner-
professorerne ikke selv forstod hans Arbejder og derfor ikke rigtig
vidste, hvad de skulde stille op med ham.
Da han kom tilbage til Heidelberg, havde Kekulé modtaget Til-
bud om en Ansættelse hos Professor Stas i Gent, og Baeyer bestemte
sig til at følge med ham. Paa Rejsen hertil besøgte han en gift Sø-
ster, i hvis Hus han traf en Fabrikant Schlieper, som tidligere havde
studeret paa Liebigs Laboratorium i Giessen. Schlieper gav ham en
Kasse med forskellige kemiske Præparater fra sin Laboratorietid og
bad ham om ved Lejlighed nærmere at undersøge disse. Undersøgel-
sen af disse Præparater blev Aarsag til, at Baeyer kom til at beskæf-
tige sig med Indigo.
I Gent blev Baeyer til 1860, da han vendte tilbage til Berlin og
aflagde den Prøve, der krævedes for at blive Privatdocent. Hvad
han egentlig skulde stille op med den Titel, vidste han ikke rigtig,
da der endnu ikke fandtes noget Universitetslaboratorium, og hans
Midler ikke tillod ham at oprette et Privatlaboratorium. Heldigvis
blev der samme Aar oprettet en Lærerplads i organisk Kemi ved In-
dustriinstituttet. Skønt Indtægten var lille, og han selv skulde lønne
sin Assistent, tog Baeyer dog mod Pladsen, fordi han fik Løfte om
at faa indrettet et tidssvarende Laboratorium. Dette blev ogsaa ind-
rettet, og Instituttets Elever fulgte vel Forelæsningerne; men i La-
boratoriet kom der ingen. Langt om længe meldte endelig den første
Elev sig; han kom ganske vist ikke, fordi Baeyer havde Ry paa sig
som en fremragende Kemiker, men fordi han blev anbefalet af Dig-
teren Paul Heyse, der kom i Baeyers Hjem. Dog, da Begyndelsen
først var gjort, kom der snart flere Elever.
Ogsaa ved Universitetet forsøgte Baeyer sig. Han fik Tilladelse
til at holde Forelæsninger over organisk Kemi. I dette Øjemed an-
skaffede han af sine smaa private Midler de fornødne Apparater og
Hjælpemidler. Udrustet med disse mødte han og Assistenten, og de
ventede, til Klokken slog halv; men Tilhørere mødte der ingen af. I
1865 blev der tilbudt Baeyer en Professorplads i Marburg. Han tog
mod Tilbudet; men allerede Dagen efter modtog han et Telegram,