Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

48 JAMES WATT i 10 Aar ved Møntembedsmændenes passive Modstand mod det nye. I Tillid til, at hans Sag maatte sejre havde han 1788 oprettet et anseligt Møntprægningsanlæg ved Soho. Her prægede han nu Mønter for Det ostindiske Kompagni, de amerikanske Kolonier, den franske Regering o. a. og endelig fra 1797 for den engelske Regering. »Havde Boulton ikke udrettet andet i Verden end det Arbejde, hvorved han forbedrede Møntprægningen, vilde det alene have været nok til at gøre hans Navn, udødeligt,« skrev Watt efter hans Død. Gennemførelsen af denne Sag var det sidste store Værk, Boulton fik udrettet, og til Trods for Svaghed og Sygdom blev han lige til det sidste ved at beskæftige sig med Møntfremstillingen i Soho. Hans Død indtraf i Aaret 1809. I et Mindeskrift over ham udtaler Watt bl. a.: »Gennem hele vort Samarbejde tjente Boultons virksomme og sang- vinske Karakter til at modvirke den Nedtrykthed og Modløshed, som var naturlig for mig .... De Fordele Offentligheden drager af Damp- maskinen, skyldes for en stor Del hans storsindede Ledelse, hans kloge Raad og hans Andel i Opfindelsen og Arrangeringen af Dampmaskinens Anvendelse til forskellige Arbejder .... Han var ikke blot en opfind- som Mekaniker, men han besad tillige i høj Grad Evnen til at gøre enhver ny Opfindelse af sig selv eller andre nyttig for Almenheden .... Hvad mig selv angaar kan jeg med stor Oprigtighed sige, at han var den kærligste og mest trofaste Ven og Arbejdsfælle, med hvem jeg aldrig i de 35 Aar vor Forbindelse har varet, liar haft nogensom- helst alvorlig Uoverensstemmelse.« Watt fremhæver ogsaa, at Boulton, i sin hele Færd har været mere lig en. Konge end en privat Forretningsmand. »Kærlighed til Hæder har hos ham altid været en stærkere Drivfjeder end Kærlighed til Vin- ding.« Hans »kongelige« Ædelmodighed viste sig baade over for Watt som før omtalt, og overfor mangfoldige andre. Da hans i flere Hen- seender lidet heldige Kompagnon Fothergill døde, og dennes Bo viste sig insolvent, paatog han sig ikke blot at sørge for hans Enke og Børn, men ydede endogsaa en anden Enke, der havde laant Fothergill Penge, et aarligt Beløb af ca. 1000 Kr. Ogsaa overfor sine Arbejdere havde han baade en aaben Haand og et aabent Hjærte. Allerede 1790 havde Watt bygget sig et Hus paa en Hedestrækning ved Heathfield i Nærheden af Soho, og her blev han boende Resten af sit Liv. Til Huset havde han knyttet en Smedje og et Værksted,