Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
BOULTON OG MØNTVÆSENET
47
William Pitt for at skaffe Penge i Statskassen foreslog at beskatte
Kul, Jærn, Kobber og andre af Industriens Raastoffer, traadte Boulton
med stor Kraft op imod disse Planer, der syntes ham selvmorderiske
for en Industrination, da Skatterne vilde ruinere dem, der skulde skabe
Nationens Velstand. »Lad Skatter,« sagde lian, »blive lagt paa Luksus-
genstande og paa Laster, om det skal være ogsaa paa Ejendomme;
beskat Rigdomme, naar de er erhvervet, og beskat dem, naar de gives
ud, men beskat ikke Midlerne til at erhverve dem; man skal ikke skære
den Høne op, som lægger Guldæg.«
En af de Ting, Boulton kastede sig over med størst Energi, var
en Forbedring af Møntprægningen. Det er tidligere nævnt, at Frem-
stillingen af falske Mønter var en vigtig Industrigren i Birmingham.
Medens der blev taget ret strænge Forholdsregler mod Falskmøntneri,
naar det drejede sig om Guld og Sølv, var Myndighederne mindre paa-
passelige med Hensyn til Kobbermønterne. Omkring Aar 1750 skal
Halvdelen af de cirkulerende Kobbermønter have været falske. Efter
at der — karakteristisk nok — var udstedt Advarsler mod ulovlig
Møntprægning, blev flere Møntfabrikanter i Birmingham straffet.
Men Uvæsenet fortsattes dels under halvt officielle Former, dels i Hem-
melighed.
Boulton tog virksom Del i dets Bekæmpelse. Han harmedes særlig
over de Tab, det forvoldte Arbejderne, idet mange Fabrikanter ikke
undsaa sig ved at købe eftergjorte Mønter af ringe Metalværdi og be-
tale deres Arbejdere med dem efter deres fulde Paalydende. Selv havde
han. paa Grund af Forretningsforbindelse med Kobberminerne lig-
gende et stort Lager af Kobber, som han ikke vilde udnytte paa uhæder-
lig Maade, men derimod gærne til Møntprægning for Staten. Det eneste
Middel til at komme bort fra Møntmiséren vilde efter hans Mening
være at kassere alle de cirkulerende Kobbermønter og præge nye, der
var udført saaledes, at de ikke let kunde efterlaves. De ældre Mønter
havde en ophøjet Paaskrift og Tegning, som hurtigt af siedes og blev
ukendelig under Brugen. Boulton fremstillede nye Former med en
ophøjet Rand, der beskyttede Indskriften mod Slid og tillige mulig-
gjorde Stabling af Mønterne. Endvidere konstruerede han nye Præge-
maskiner, der kunde drives ved Dampkraft.
Med stor Iver arbejdede han for at overbevise Autoriteterne om
de store Fordele ved de nye Mønter, som han tilbød at præge med de
halve Omkostninger af dem, der medgik i den kgl. Møntprægnings-
anstalt. Men skønt man maatte give ham Ret, og hans Forslag
støttedes af Adresser fra Forretningsverdenen, forhaledes Reformen