Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

46 JAMES WATT Endvidere fandtes blandt Medlemmerne Videnskabsmænd som Charles Darwins Fader, Lægen Erasmus Darwin og den store Kemiker, Præsten Dr. Priestley. Watts Bekendtskab til Darwin gav Anledning til, at denne 1789 i et Tidsskrift fortalte om Dampmaskinens Opfindelse. Paa en Hen- vendelse til Watt om Oplysninger desangaaende, svarede denne bl. a.: »Jeg vil kun berette om denne Sag paa den Betingelse, at De ikke atter overøser mig med en saa overvældende Ros som i den forrige Artikel, hvor De var elskværdig nok til at omtale min Maskine. Uden at ville hykle nogen jomfruelig Undseelse maa jeg dog sige, at De faar mig til at synes ringe i mine egne Øjne, idet jeg føler, hvor langt min Op- findelse ligger under Højdepunktet af menneskeligt Snille. Jeg ved med mig selv, at jeg i de fleste Ting staar under det store Flertal af oplyste Mænd. Naar jeg har udmærket mig, skyldes det — det indser jeg nu — Tilfældet og andres Forsømmelighed. Bevar derfor Filo- soffens og Historieskriverens Værdighed; beret Kendsgerninger og overlad Dommen til Efterverdenen. Om jeg fortjener det, saa kan en Gang mine Landsmænd tilfredsstille deres nationale Stolthed ved at sige: Hoc a Scoto factum fuit*).« Watts kemiske Interesser fik rig Næring gennem Forbindelsen med Priestley, Iltens Opdager. Et Forsøg af denne førte Watt ind paa Tanken om Vandets Sammensætning af to Luftarter, og han mente selv at have Prioritetsretten til denne Opdagelse; Grundlaget herfor er dog ret løst. En anden Sag, han beskæftigede sig med, var Klorets Anvendelse til Blegning. Den franske Kemiker Berthollet havde med- delt ham, at Kloret kunde bruges paa denne Maade, og han fik saa sin Svigerfader, Farveren Macgregor til at anstille et Forsøg i større Stil. Efterhaanden som Fabrikationen og Salget af Dampmaskiner kom i en fast og sikker Gænge, blev Watt mere rolig og tilfreds med Livet, omend han fremdeles ofte plagedes af Hovedpine saa vel som Astma og lejlighedsvis var i en nedtrykt Sindsstemning. Medens det for ham var en umaadelig Lettelse, at han gradvis kunde glide ud af det travle Forretningsliv, og hengive sig til Studier og For- søg uden at behøve at tænke paa den økonomiske Side af Sagen, kunde Boulton daarlig leve uden at virke ude i det praktiske Liv, og han havde stadig mange Jærn i Ilden. Selv med Politik fik han en Tid noget at gøre. Da Førsteministeren ) »Dette har en Skotte gjort«.