Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

TAB VED ALBIONMØLLEN 45 Men dette var ogsaa Boultons mørkeste Time, og Dagningen var nær. Et ret alvorligt Tab, som Watt forøvrigt var med at bære, for- voldtes ved en stor Dampmølle, Albionmøllen i London. Boulton vilde ved Oprettelsen af en. saadan Mølle slaa det store Slag for Fabriks- maskinerne, og da han ikke kunde faa Pengemænd i London til at interessere sig for Sagen, tog han og Watt Hovedansvaret for den Ka- pital, som krævedes til Planens Udførelse. Mølleejerne søgte at paa- vise, at Foretagendet var skadeligt for Landets Velfærd, idet en Damp- mølle vilde skade Vind- og Vandmøllerne, der kunde give Arbejde til flere hundrede Mennesker; i den Anledning bemærkede Boulton, at ud fra dette Ræsonnement burde man ødelægge Vandmøllerne og vende tilbage til Kornmaling med Menneskekraft, da der herved vilde blive Arbejde til endnu mange flere. Det lykkedes Mølleejerne at lægge Planen nogle Hindringer i Vejen; men den blev gennemført, og 1786 aabnedes Driften. Maskinerne gik udmærket, og Møllen kunde male Mel til 150 000 Mennesker. Men paa Grund af Anlæggets Kostbarhed m. m. betalte Foretagendet sig foreløbig ikke, og hele den anvendte Kapital gik tabt, da Møllen nedbrændte i Marts 1791. Ilden var paasat paa flere Steder, og Forbryderne havde endda sørget for at vanskelig- gøre Adgangen til Vand. Tabet paa denne Mølle opvejedes dog rigeligt af Fortjenesten paa de talrige Fabriksmaskiner, som bestiltes til Kornmøller, Bomulds- fabrikker, Jærnværker m. m. i og udenfor England. Roligere Tider. Selv i de Aar, da de økonomiske Vanskeligheder naaede deres Højde- punkt, var Watt ingenlunde altid knuget til Jorden af sine Bekym- ringer. Han kunde glemme dem under sin Kamp for at »betvinge Na- turen«, og naar han i rolige Stunder samledes med Venner, hvis Inter- esser mødtes med hans. Dette skete bl. a. i en af Boulton stiftet For- ening, der kaldtes Lunar Society (Maaneselskabet), fordi Mødetiderne af Hensyn til udenbyes Medlemmer afholdtes ved Fuldmaanetid. Til denne Kreds hørte bl. a. Josiah Wedgwood, den berømte Pottemager, der havde begyndt sin Løbebane som Arbejder i et lille Pottemageri, men ved sin Ihærdighed og Dygtighed var naaet frem til at blive den ledende Aand i Englands Lervareindustri, for hvilken han havde brudt nye Baner bl. a. ved Fremstillingen af mælkehvidt, glaseret Stentøj.