Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

Forfatter: Helge Holst

År: 1914

Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri

Sted: København & Kristiania

Sider: 334

UDK: 92

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 696 Forrige Næste
168 ALFRED NOBEL damentering, ved Bjergværksdrift o. s. v., men ogsaa skæbnesvanger ved sin kun altfor store Anvendelighed i Krigens Tjeneste. Selvfølgelig var Dynamitten ikke straks teknisk anvendelig, men snart fuldkommengjordes dog dens Fremstilling, der i Hovedtrækkene stiller sig saaledes: Af Kiselguren, der først slemmes, tørres, glødes, males og sigtes, tilsættes 20 å 30 Vægtdele med ca. 80 å 70 Dele Nitroglycerin og en halv Vægtdel kalcineret Soda. Denne Masse formes i Stænger af ca. 10 cm. Længde og 2 cm Diameter. Dynamitten er gullig eller rødbrun, men kan ved Tilsætning af Okker farves helt mørkerød. Disse Stæn- ger, ogsaa kaldet Dynamitpatroner, omvikles med Pergament og har i denne Pakning en næsten, ubegrænset Holdbarhed. Nærmer man en Flamme dertil, brænder Patronen uden Eksplosion, naar det da ikke drejer sig om samtidig Antændelse af en meget stor Mængde Dy- namit. Dens Eksplosion frembringes ved enten at opvarme den hur- tigt til 250 Gr. eller ved et kraftigt Slag efter at have anbragt Patro- nen mellem to Metalplader. Anbringer man imidlertid Træstykker uden om Patronen, eksploderer denne ikke selv ved det stærkeste Slag, og heri ligger med Hensyn til Transporten Dynamittens store For- trin fremfor Sprængolien. Dynamitpatroner i Træemballage kræver ingen særlige Forsigtighedsregler. Saa meget større Fare har Dynamit- lagrene derimod at frygte fra Lynnedslag, og talrige frygtelige Eks- plosioner er fremkaldt ved Lynild. Ogsaa mod denne Fare kan man dog gardere sig ved et rationelt System af Lynafledere, og over alle Dynamitfabrikker og Dynamitlagre kan man. derfor se hele Netværk af saadanne Afledere. Nobels Opfindelse af Dynamitten — et Navn, han selv dannede — beskyttedes ved et svensk Patent af 19. September 1867, hvortil snart kædede sig en. Række af Patenter i alle vigtige Kulturlande. Saaledes blev det muligt for Nobel at nyde de finansielle Fordele af sin store Opfindelse. Med Hensyn til Afsætningen skulde der ikke vise sig nogen Vanskelighed, thi snart var Efterspørgselen, efter det nye Sprængstof saa stor, at en lang Række af Fabrikker Jorden, over grund- lagdes til Fremstilling af Dynamit. Atter denne Gang skulde den No- belske Opfindelse banke sig ind i Verdens Bevidsthed med en frygte- lig Kraft, idet et med 100 Tdr. Dynamit ladet Skib, bestemt for Lima i Peru, tæt ved sin Rejses Maal, ramtes af en Eksplosion, saa forfærde- lig i sin Voldsomhed, at end ikke det mindste Spor af Skibet nogen- sinde. er fundet. For at varetage alle disse nye Interesser maatte Nobel atter give