Opfindernes Liv
Første Og Anden Del
Forfatter: Helge Holst
År: 1914
Forlag: FR. Baggers Kgl. Bogtrykkeri
Sted: København & Kristiania
Sider: 334
UDK: 92
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
168
ALFRED NOBEL
damentering, ved Bjergværksdrift o. s. v., men ogsaa skæbnesvanger
ved sin kun altfor store Anvendelighed i Krigens Tjeneste.
Selvfølgelig var Dynamitten ikke straks teknisk anvendelig, men
snart fuldkommengjordes dog dens Fremstilling, der i Hovedtrækkene
stiller sig saaledes:
Af Kiselguren, der først slemmes, tørres, glødes, males og sigtes,
tilsættes 20 å 30 Vægtdele med ca. 80 å 70 Dele Nitroglycerin og en
halv Vægtdel kalcineret Soda. Denne Masse formes i Stænger af ca.
10 cm. Længde og 2 cm Diameter. Dynamitten er gullig eller rødbrun,
men kan ved Tilsætning af Okker farves helt mørkerød. Disse Stæn-
ger, ogsaa kaldet Dynamitpatroner, omvikles med Pergament og har
i denne Pakning en næsten, ubegrænset Holdbarhed. Nærmer man
en Flamme dertil, brænder Patronen uden Eksplosion, naar det da
ikke drejer sig om samtidig Antændelse af en meget stor Mængde Dy-
namit. Dens Eksplosion frembringes ved enten at opvarme den hur-
tigt til 250 Gr. eller ved et kraftigt Slag efter at have anbragt Patro-
nen mellem to Metalplader. Anbringer man imidlertid Træstykker
uden om Patronen, eksploderer denne ikke selv ved det stærkeste Slag,
og heri ligger med Hensyn til Transporten Dynamittens store For-
trin fremfor Sprængolien. Dynamitpatroner i Træemballage kræver
ingen særlige Forsigtighedsregler. Saa meget større Fare har Dynamit-
lagrene derimod at frygte fra Lynnedslag, og talrige frygtelige Eks-
plosioner er fremkaldt ved Lynild. Ogsaa mod denne Fare kan man
dog gardere sig ved et rationelt System af Lynafledere, og over alle
Dynamitfabrikker og Dynamitlagre kan man. derfor se hele Netværk
af saadanne Afledere.
Nobels Opfindelse af Dynamitten — et Navn, han selv dannede
— beskyttedes ved et svensk Patent af 19. September 1867, hvortil
snart kædede sig en. Række af Patenter i alle vigtige Kulturlande.
Saaledes blev det muligt for Nobel at nyde de finansielle Fordele af
sin store Opfindelse. Med Hensyn til Afsætningen skulde der ikke vise
sig nogen Vanskelighed, thi snart var Efterspørgselen, efter det nye
Sprængstof saa stor, at en lang Række af Fabrikker Jorden, over grund-
lagdes til Fremstilling af Dynamit. Atter denne Gang skulde den No-
belske Opfindelse banke sig ind i Verdens Bevidsthed med en frygte-
lig Kraft, idet et med 100 Tdr. Dynamit ladet Skib, bestemt for Lima
i Peru, tæt ved sin Rejses Maal, ramtes af en Eksplosion, saa forfærde-
lig i sin Voldsomhed, at end ikke det mindste Spor af Skibet nogen-
sinde. er fundet.
For at varetage alle disse nye Interesser maatte Nobel atter give