Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

NOBEL SOM VERDENSBORGER 169 sig Rejselivet i Vold. Overalt skulde Dynamitfabrikker grundlægges, i hvilke han. var delagtig. I 1868 deltog han. saaledes i Grundlæggelsen af en Dynamitfabrik i San Francisco, senere fulgte en Fabrik ved New York. Derefter fulgte Fabrikker i Bøhmen, Finland, Frankrig og Eng- land, i hvilket Land Jordens største Dynamitfabrik grundlagdes i 1871. I hurtig Rækkefølge fulgte stadig nye Fabrikker Jorden over. Gennem disse Foretagender fik Nobel saa at sige Rod. i talrige frem- mede Lande. Han talte flydende Tysk, Engelsk, Fransk og Russisk foruden sit Modersmaal, og da hans Fader døde den. 3. September 1872, paa Aarsdagen. for den Ulykke, som 8 Aar tidligere havde kostet ham hans yngste Søn og hans Livskraft, bandt endnu kun et enkelt Baand, nemlig Forholdet til hans Moder, Nobel til Sverige, og fra 1873, da han tog fast Bopæl i Paris, var han i Ordets egentlige Forstand Verdens- borgeren, der med Rette kunde bruge det Udtryk: »Mit Fædreland er, hvor jeg arbejder, og jeg arbejder overalt.« Gennem fulde 18 Aar blev nu Paris Nobels Bopæl. Men det var ikke det larmende Liv i Verdensbyen, Nobel søgte; ugift som han var, førte han en meget tilbagetrukken. Tilværelse og saa kun en. ganske snæver Kreds af Venner hos sig, Repræsentanter for Videnskaben, Li- teraturen og Kunsten. Nobels Karakter var stærkt melankolsk. Hans Syn paa Livet og Menneskene yderst pessimistisk. Det eneste, der for ham havde Værdi og skabte ham Glæde, var hans Arbejde, hans aldrig hvilende videnskabelige Sysler, thi skønt hans hidtige Opfindelser allerede nu havde gjort ham til en hovedrig Mand, følte han. dog ingen Trang til at hvile paa sine Laurbær, men fortsatte stadig sine Forsøg paa at fremstille nye og endnu bedre Sprængstoffer. Der er forbav- sende faa Optegnelser gemt om eller af Nobel. Hans Breve har næppe været righoldige, og meget faa er blevet tilgængelige for Offentligheden. Egentlige Venner, der stod ham nær, og som kunde have skabt den Beskrivelse af hans ejendommelige Personlighed, som ingen efterladte Breve end sige Memoirer eller lignende har gjort det muligt at rekon- struere, havde han ikke; kun en. eneste Person, som kendte Nobel og havde hans fulde Tillid, har gennem Meddelelser om ham kastet Lys over hans Karakter, nemlig Fredsbevægelsens berømte Forkæmper- inde, Berta von Suttner. Det Tilfælde, der førte disse to fremragende Mennesker sammen, er i Sandhed romantisk. Da Nobel havde afsluttet de store Rejser, som oven for nævnt, og slaaet sig til Ro i Paris, var han godt 40 Aar. Hans videnskabelige Forsøg og hans Arbejde havde hid- til lagt i den Grad Beslag paa ham, at han i meget ringe Grad havde faaet Tid til at udvikle sit personlige Liv, endsige grunde noget egent-