Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

474 ALFRED NOBEL raturen. Hans religiøse Følelse synes at have været overordentlig ringe, skønt man ingen bestemt Udtalelse har af ham i saa Henseende, og for ham formede da Videnskaben sig utvivlsomt som en Slags Religion. Han gjorde fuldt ud Pasteurs Ord til sine, om »at Manglen paa Oplys- ning er det egentlige, der skiller Menneskene, medens Videnskaben forener dem.« Hans Iver efter at fremme de fredelige videnskabelige Sysler, som Menneskehedens bedste Kulturstøtter, har derfor ogsaa gi- vet sig et overvældende Udtryk i hans Testamente. Selv, hvor Resul- tatet kunde synes tvivlsomt, mente han, man burde fremme den viden- skabelige Forskning, opmuntre og anspore den. Det var vel ud fra et saadant Synspunkt, at han tilskød 80 000 Francs til Andrées Nord- polsekspedition, der som bekendt skulde udføres i Luftballon. For Resten, oplevede Nobel ikke selv den tragiske Slutning paa dette dum- dristige Vovestykke, idet Andrées Ballonopstigning først kom til Ud- førelse den 11. Juli 1897 — et halvt Aar efter Nobels Død. Næppe mindre højt end Videnskaben, satte han Literaturen som Faktor af Betydning for Menneskehedens Udvikling; han var en El- sker af Digtning og utvivlsomt havde han selv ikke saa lidt Kunstner- blod i sine Aarer. Berta von Suttner har i sine Memoirer fortalt, at Nobel har skrevet Digte i det engelske Sprog, øjensynlig stærkt paa- virkede af hans Yndlingsdigter, Lord Byron, der vel var værdige til at offentliggøres. Ogsaa et Drama, skrevet paa Svensk, vides lian at have arbejdet paa; foreløbig er imidlertid hverken dette eller Digtene bievne tilgængelige for Offentligheden, hvis de da overhovedet eksi- sterer endnu. Af de faa Breve fra Nobels Haand, som hidtil er offent- liggjort, kan man iøvrigt godt tænke sig Muligheden, af en. Begavelse hos Nobel i denne Retning, der er i dem alle en overordentlig fin. og sikker Stil, en meget stor Omhu med Hensyn, til Valget af Ord og Ven- dinger. Det er før nævnt, at just den Omstændighed, at endnu kun saa faa af Nobels Breve er offentliggjort, bevirker, at man har vanske- ligt ved at danne sig et egentligt Billede af ham. Udover Berta von Suttners Beskrivelse har man ikke meget at holde sig til, og for hele Forstaaelsen af den store Opfinders højst ejendommelige Per- son og Karakter vil det være af største Betydning, om hans Breve engang blev samlet og udgivet. Der vil i saa Tilfælde være Mate- riale nok, han har selv fortalt, at lian i hvert Fald i de senere Aar af sit Liv gennemsnitlig skrev 50 Breve daglig, og har end de fleste af disse været rene Forretningsbreve, vil de dog være værdifulde alle- sammen ved egenhændig at være skrevet af ham. Han forsøgte ganske vist adskillige Gange med at diktere sine Breve til en Sekretær, men