Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

178 ALFRED NOBEL Denne Samtale fandt Sted umiddelbart efter Verdensfredskongres- sen i Bern i 1892, og den synes at have været den Spire, hvoraf Nobels Testamente er vokset frem. Kun. faa Maaneder efter finder man i et af hans Breve de første Hentydning til de Tanker, som nærmere vir- keliggjordes efter hans Død. Han skriver her: »Jeg vilde gerne stille en Del af min Formue til Disposition, saaledes at der heraf hvert 5. Aar kunde uddeles en Præmie (lad os sige ialt 6 Gange, thi hvis det ikke inden. 30 Aar er lykkedes at reformere det bestaaende System, vil man uvægerligt vende tilbage til Barbariet.) Denne Præmie skulde tildeles den eller dem, som havde bragt Europa det største Skridt frem mod Virkeliggørelsen af Verdensfredsidéen.« Det var den første Gang, at Nobel ytrede sig om denne Plan, og det har antagelig ogsaa været den. sidste, thi det vides ikke, at han i de 3 Aar, han. endnu levede, nærmere har meddelt noget om sine store Pla- ner. Da Verden, erfarede dem gennem Offentliggørelsen af hans Te- stamente, kom de som den største Overraskelse. Da Nobel slog sig ned i San Remo i sin »Rede«, var han 58 Aar gam- mel, og det havde været forstaaeligt, om han. her ved den. pragtfulde Rivierakyst havde undt sig et fredeligt Otium, men. Hvile laa ikke for Nobel, hans Laboratorium spillede den. samme Rolle i hans Til- værelse i San Remo, som det før havde spillet i Paris og i Stockholm, han arbejdede ufortrødent videre paa Fuldkommengørelsen af sine Sprængstoffer. Endvidere syslede han. med Forsøg paa at fremstille Silke og Gummi ad kunstig Vej. Der gik ikke et Aar, hvor ikke Nobel udtog saa og saa mange Patenter af større eller mindre Betydning. Ejendommeligt var det, at jo mere ivrig Fredsven han blev, des ivri- gere arbejdede han samtidig paa Forbedringen af — Kampmidlerne. »Mine Fabrikker vil maaske hurtigere gøre en Ende paa Krigen end alle Deres Kongresser«, skrev han en Gang til Berta von Suttner. Og denne Idé forfulgte han med største Alvor og Energi. Han ind- skrænkede sig i sine sidste Aar endda ikke til Sprængstofferne alene, men. konstruerede f. Eks. Drager og Ballon-Captifs, med hvilke man oppe fra Luften kunde fotografere de fjendtlige Stillinger og lign. Og- saa Vaabenfabrikationen. interesserede ham meget, og i sine sidste Aar tumlede han med Planer om at samle den svenske Vaabenindustri i sin Haand. Aar 1894 opkøbte han saaledes Aktierne i Bofors-Gull- spång-Fabrikkerne, som bekendt Sverigs største Kanon- og Krigs- materiel-Fabrik. Han opholdt sig i den Anledning mellem 1894 og ] 896 næsten lige saa meget i Sverige som i San Remo, og han omgikkes med Planer om atter at bosætte sig varigt i sit Fædreland. Men denne Bestemmelse kom aldrig til Udførelse, thi forinden ramtes han af en