KOBELS FREDSIDEER
177
Paa virkning, beherskede ham fra nu af og manifesterede sig efter hans Død
i hans storslaaede Testamente. Længe før Tanken om den permanente
Voldgiftsret i Haag var udkastet, syslede Nobel med en lignende Plan.
Pludselig og almindelig Afrustning dristede han sig ikke til at anse, for
opnaaelig, men gennem en Voldgiftsrets Arbejde skulde Jordbunden
forberedes for den almindelige Fred. Af og til kunde hans Idéer~ogsaa
antage ret fantastiske For-
mer. Han skriver saaledes
i et Brev af 7. Januar 1893
til Berta von Suttner:
»Jeg taler ikke om no-
gen Afrustning, som kun.
kan fuldbyrdes meget lang-
somt, jeg taler ikke en
Gang om en international
obligatorisk Voldgiftsret.
Men man skulde vel snart
komme dertil, (og man kan
komme dertil) at alle Sta-
ter forpligter sig solidarisk
til at gaa frem mod den
første Angriber. Såa vilde
Krigene blive umulige. Og
man skulde kunne naa der-
til, at man. kunde tvinge
selv den mest genstridige
Stat til enten at underkaste
Alfred Nobel. 1833—1896.
sig et Tribunal eller opføre
sig ordentligt. Hvis Triple-
Alliancen ikke blot omfattede 3 Stater, men alle Stater, vilde Freden
være sikret i Aarhundreder.«
Nobel fulgte stadig med Interesse Arbejdet paa Verdenskon-
gresserne, som tog Fart i disse Aar under Ledelse af Berta von
Suttner, men dog uden, personlig at deltage i disse Møder. Da Nytten
af slige Kongresser en Gang var paa Tale mellem ham og Ægteparret
von Suttner, og da Nobel havde udtalt sin Tvivl med Hensyn til Re-
sultaterne, endte han med at sige:
»Men jeg vilde gærne om vendes. Vis mig, at De kan naa Resultater, over-
bevis mig, og jeg vil gøre noget stort for denne Bevægelse. Intet elsker jeg
mere end at lade mig begejstre, en. Egenskab, som mine Livserfaringer
og mine Medmennesker ganske vist har bidraget til stærkt at svække.«
Opfindernes Liv. II.