Opfindernes Liv
Første Og Anden Del

___________________________________________________________________________________________ ___________________________________ 176 ALFRED NOBEL nær, var han paa sin Post for at gøre saa kraftige Indsigelser som mu- ligt.’ Saaledes i 1894 ved den saakaldte Kordit-Proces. I England havde man fremstillet et røgsvagt Krudt, kaldet »Cordite«, som efter Nobels Mening og iøvrigt ogsaa efter alle uinteresserede Sagkyndiges betød et Indgreb i Nobels Ballistit-Patent, som ogsaa havde Gyldighed for England. Nobel anlagde Proces mod den. engelske Regering, men tabte, som han mente, fordi just den engelske Regering var Part i Sagen. Dette Udfald af Sagen fremkaldte en uhyre Forstemthed i Nobels Sind og skulde ikke bidrage til at gøre hans Syn paa Menneskene og paa den jordiske Retfærdighed lysere. Naar man forsøger at rime disse Karaktertræk sammen med den Fredskærlighed, der har gjort Nobels Navn berømt, og bag hvilken der som eneste tænkelige Drivfjeder maa ligge en tilsvarende Menneske- kærlighed og en dyb Tillid til det Godes endelige Sejr, altsaa dog og- saa en Tro paa det bedre i den menneskelige Karakter, kan man ikke tænke sig andet, end at Nobel for sin stærke Pessimisme ligesom har søgt en Modvægt, en Befrielse i et System af Drømme og Idealer, i hvilke han lagde alle de Egenskaber, han ønskede Menneskeheden ud- styret med, Egenskaber, som det skulde være den voksende Kulturs Sag efterhaanden at flytte fra Tankernes Verden over i Virkelighedens. Nobel hadede Tarveligheden og Dumheden. Hans Arbejde var en Kamp mod begge Dele. I denne Idéverden vandt efterhaanden Tankerne om en evig Fred større og større Kraft. Berta von. Suttners Indfly- delse i saa Henseende er allerede omtalt. Hendes Bog »Ned med Vaab- nene« gjorde et overvældende Indtryk paa ham. Efter Gennemlæsnin- gen af den skrev han den 1. April 1890 et Brev til Forfatterinden, i hvilket bl. a. følgende karakteristiske Linier findes: »Jeg har lige endt Læsningen af Deres vidunderlige Mesterværk. Man siger, der findes 2000 Sprog — det vilde være 1999 for mange __men der er sikkert ikke ét deriblandt, i hvilket Deres heilige Bog ikke burde oversættes, i hvilket det ikke burde læses og gennemtæn- keg______Og dog har De Uret, naar De raaber »Ned med Vaabnene«, thi De kæmper jo selv og Deres Vaaben — Finheden i Deres Stil, Stor- heden i Deres Tanker — rækker langt videre og vil komme til at række langt videre end Lebel’erne, Nordentoft’erne, de Bange erne og alle de andre Helvedesmaskiner. Deres altid og mere end nogensinde hengivne Alfred Nobel.« De Tanker som efterhaanden afklaredes hos Nobel baade gennem Berta von Suttners literære Produktion og gennem hendes personlige ________________________ _______________